Efter hvad der føltes som endeløs venten oprandt endelig den store dag, og det var spændende for alle. Det var første gang nogensinde, at vi skulle fejre julen hjemme kun os fire, og selvom det føltes underligt efter at have talt i telefon med familien og vennerne hjemme i Danmark, viste det sig at være rigtig hyggeligt.
Vi voksne pakkede gaver ind til kl. 3 om natten lillejuleaften, og vi bestemte os for at komme dem under juletræet med det samme, så pigerne kunne kredse om dem hele juleaftensdag. Det virkede efter hensigten, og pigerne var helt oppe at køre hele dagen. Specielt Emma var helt rundt på gulvet, for hendes var den største, og den var kæmpestor. Det var måske lidt synd, for det var ikke meget hun fik at spise hele dagen, men til gengæld var det dejligt at opleve glæden over julen hele dagen.
Da tusmørket faldt på havde Jan en lille opgave som julemand hos Else og Jens lidt nede ad vejen. Det var en stor succes, og selv deres kenyanske nanny som ellers godt kender Jan tror nu på julemanden. Faktisk blev både hun og børnene så optagede af julemanden, at de blev stående på terrassen og kiggede efter mig da jeg forlod deres hus gennem naboens have. Og det var lige ved at blive træls, for deres hus ligger ned mod vandet, så jeg kunne ikke slippe væk og måtte gemme mig bag et træ. Så der sad jeg så iført julemandskostume og krøb sammen bag en busk i en fremmed mands have i et land, hvor loven tillader husejeren at skyde efter uvedkommende på sin ejendom, mens nanny'en og ungerne stod oppe ved huset og snakkede om, hvor Rudolf og slæden mon var henne...
Til sidst fik moren dog alle med ind, og jeg kunne luske hjem til before-dinner-drinks og julebilledet af familien, inden vi selv tog hul på løjerne.
Alle traditioner blev holdt i hævd, og der var både and, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og ris a la mande, inden vi dansede om juletræ og pakkede gaver op. Alle fik opfyldt deres ønsker, og det var en lettelse for Emma endelig at kunne flå papiret af den store gave (som var en rød golf push cart).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar