Sne, sne og atter sne.

Sneen vælter ned herovre. Den opmærksomme læser vil bemærke, at hvor man på billedet fra i morges lige kunne se toppen af vores 40 cm. høje stokke ude langs indkørslen, så er de faktisk væk nu. Det har sneet hele dagen, og frosten har sat ind, så det forsvinder næppe i nat. Så må vi se, om vi bliver nødt til at aflyse miniferien i Washington for denne gang.
Et par stemningsbilleder fra eftermiddagens gåtur, hvor vi har forsøgt at ryste endnu en julefrokost af os.

Så blev jeg alligevel optaget på universitetet!

Efter at have kæmpet med det lokale universitet "Old Dominion University" i næsten et halvt år, kom afgørelsen endelig i begyndelsen af august. OPTAGET..., jubii...
Jeg havde så småt indstillet mig på ikke, at blive optaget, for der blev ved med at være "ting", der skulle ordnes, inden de ville se min ansøgning.
Med kun tre uger fra optagelse til semester start skulle der arbejdes lidt hurtigt, hvilket ikke er ODU's stærke side.

Der skal vælges fag. Jeg pakkede hele familien i bilen, for som førsteårs studerende havde jeg selvfølgelig min forældre med... Heldigt at de var i byen! Da jeg endelig fik fundet de fag, jeg gerne ville have, kunne jeg ikke tilmeldes, fordi jeg ikke var skrevet ind som international studerende. Nå, så gik vi hen for at checke ind. Det kontor kunne ikke checke nogen ind før ugen efter, så vi måtte køre hjem med uforrettet sag. Ugen efter prøvede jeg så igen, denne gang sparede jeg familien for turen. Det tog det meste af dagen, inden jeg endelig var kørt ind i systemerne på rette vis og kunne vælge fag. Jeg skal tage tre fag pr. semester, fordi jeg har fået et NATO stipendie. Jeg tilmeldte mig tre obligatoriske fag: "Public administration theory, I", "Public budgeting and finance" og "Legal and ethical fundation". Så var jeg klar!

For den kvikke læser er det nok tydeligt, at dette indlæg har været undervejs siden august. For hold da op, hvor fik jeg kam til mit hår... Tre fag er at regne som fuldtidsstudie og det skal jeg da lige love for passer. Siden 28. august hvor jeg begyndte studierne til min Mastergrad i offentlig administration (MPA) har mit og resten af familiens liv drejet sig om, hvornår jeg skulle lave lektier, og det skal jeg hele tiden. Der skal læses til hvert fag ca. 100 sider pr. lektion, og så hvad de finder på af afleveringer. To af fagene havde ugentlige afleveringer, og det tredie fag gemte alle afleveringer til sidst, men så blev vi også ramt hårdt. Den 16. december satte jeg så sidste punktum på den sidste opgave, og så ventede jeg på "dommen". Heldigvis er semesteret gået godt, jeg har fået A-, B+ og B for mine fag, så jeg er godt tilfreds.

Fra den 10. januar går det så løs igen, dette semester skal jeg så have fagene "Public administration theory, II", "Contract management" og "Human services administration".

Hvid jul.

Vi havde en fantastisk første juledag i går. Der blev syslet med gaver, og Rikke havde lavet rigtig julefrokost med hjemmebagt rugbrød og franskbrød, sild, hjemmelavet leverpostej, hjemmelavet remoulade og italiensk salat, andesteg, flæskesteg, ostebord og masser af juleslik.
I dag var det planen, at vi skulle have pakket bilen og kørt et par dage til Washington DC for at besøge nogle venner og gå lidt på museer og shoppe i de store indkøbscentre deroppe. Moder Natur havde andre planer, for i løbet af natten har en snestorm ramt Østkysten, og vi har fået næsten 30 cm. og snefygning, så bilkørsel er ganske enkelt livsfarlig. Det lyder næppe af noget med danske øren, men byen ejer ikke snerydningsmateriel, så sneen bliver kørt til is i løbet af ingen tid, og så er der bare ikke andet at gøre, end at vente på tøvejr.
Så indtil videre er planerne aflyst, og så må vi se, hvordan vejret (og vejene) ser ud i morgen. Til gengæld er det skønt at sidde ved morgenbordet og kigge ud på en rigtig vinter, hvor Mie tumler rundt i sneen ude i haven sammen med naboens børn.

Så blev det endelig jul.

Efter hvad der føltes som endeløs venten oprandt endelig den store dag, og det var spændende for alle. Det var første gang nogensinde, at vi skulle fejre julen hjemme kun os fire, og selvom det føltes underligt efter at have talt i telefon med familien og vennerne hjemme i Danmark, viste det sig at være rigtig hyggeligt.

Vi voksne pakkede gaver ind til kl. 3 om natten lillejuleaften, og vi bestemte os for at komme dem under juletræet med det samme, så pigerne kunne kredse om dem hele juleaftensdag. Det virkede efter hensigten, og pigerne var helt oppe at køre hele dagen. Specielt Emma var helt rundt på gulvet, for hendes var den største, og den var kæmpestor. Det var måske lidt synd, for det var ikke meget hun fik at spise hele dagen, men til gengæld var det dejligt at opleve glæden over julen hele dagen.

Da tusmørket faldt på havde Jan en lille opgave som julemand hos Else og Jens lidt nede ad vejen. Det var en stor succes, og selv deres kenyanske nanny som ellers godt kender Jan tror nu på julemanden. Faktisk blev både hun og børnene så optagede af julemanden, at de blev stående på terrassen og kiggede efter mig da jeg forlod deres hus gennem naboens have. Og det var lige ved at blive træls, for deres hus ligger ned mod vandet, så jeg kunne ikke slippe væk og måtte gemme mig bag et træ. Så der sad jeg så iført julemandskostume og krøb sammen bag en busk i en fremmed mands have i et land, hvor loven tillader husejeren at skyde efter uvedkommende på sin ejendom, mens nanny'en og ungerne stod oppe ved huset og snakkede om, hvor Rudolf og slæden mon var henne...

Til sidst fik moren dog alle med ind, og jeg kunne luske hjem til before-dinner-drinks og julebilledet af familien, inden vi selv tog hul på løjerne.

Alle traditioner blev holdt i hævd, og der var både and, flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og ris a la mande, inden vi dansede om juletræ og pakkede gaver op. Alle fik opfyldt deres ønsker, og det var en lettelse for Emma endelig at kunne flå papiret af den store gave (som var en rød golf push cart).

Christmas Town.

Busch Garden i Williamsburg er den lokale version af Tivoli, og hér holdes hvert år julemarked. Vi havde købt billetter i år og skulle egentlig have været afsted i starten af december sammen med Jans arbejde. Mie tog dog et par dage i sygesengen, så vi måtte sidde over tidligere på måneden. Men hvilken bedre måde at varme op til juleaften på, end at tage ud og kigge på julelys og drikke varm chokolade lige inden den store dag.
Parken var flot pyntet, og når først man havde købt sit termokrus, var det bare at drikke løs af den varme chokolade. Og det var godt, for selvom vores vinter ikke er noget i sammenligning med den danske, kan en hel aften med kun 2 grader godt føles lidt kold.

Intet julemarked uden en julemand og under højlydte protester fra vores tween fik vi taget et familiebillede sammen med ham.

Holiday lights at the beach.

Traditionen tro var vi en tur på Oceanfront for at se juleudsmykningen. Over en strækning på næsten 3 km. langs alle hotellerne på Atlanterhavskysten er der sat en masse lys op, og i bedste amerikansk stil kan det opleves fra bilen. Faktisk er det eneste tidspunkt på året, hvor ma må køre bil på strandpromenaden. Da vi i år ikke havde Jans familie med, bestemte vi os for at tage cabriolet'en, så der var fuldt udsyn til alle lysene. Det nød Mie, der stod op på bagsædet hele vejen og skød en video af et hele.

Julestemning i Virginia Beach.

Rikke har taget fri fra opgaveskrivningen i dag, og mit job i dag består af at spise pindemadder og drikke cocktails i aften med en besøgende general (pyha det er et hårdt liv), så vi brugte dagen på at turnere byens indkøbscentre og få handlet pigernes julegaver.
Og vejrguderne har hjulpet med julestemningen, for vi stod op til et let drys af sne, der nok desværre snart er væk igen. Men det bliver nydt, mens vi har det.

Så blev det frostvejr.

Føj da. Så nåede frostvejret også til Virginia Beach. Heldigvis betyder det samtidigt masser af sol og blå himmel, men alligevel...