Så blev det tid for første kvartals karakterblade, og det er en meget stolt familie herovre.
Man får først bogstavskarakterer i tredje klasse, så det var Mies første "rigtige" karakterblad - indtil nu har det mest været en slags standpunktbedømmelser. Mie har fået "A" i alle sine fag, om som straight A student er hun kommet på Principal's List. Foruden Mie lykkedes dette for tre andre elever ud af årgangens små 110 elever, så det er en eksklusiv klub. Det var vi på skolen og fejre i går morges med overrækkelse af diplomer og diverse klistermærker til bilen, og både Mie og forældrene var meget stolte.
Emma fik også sit karakterblad i går, og hun er også kommet på Principal's List. Der holdes ikke ceremonier i Middle School, men hun har også fået både diplom og klistermærker til bilen.
Der er snart ved at være trængsel på pigernes "I-love-me wall", og det er faktisk ved at være en helt dyr fornøjelse for mig i udbetaling af belønninger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar