Halloween.

Så blev det Halloween. Vores kvarter har været rigtig godt de andre år, så vi havde inviteret pigernes veninder hertil. Der er gjort meget ud af det med mange pyntede huse, og mange beboere der sidder ude. Der kommer også temmelig mange gæster hertil fra andre af byens kvarterer, så det er nærmest som en stor gadefest.
Vi havde inviteret tre familier med pigernes bedste veninder til pizza og rødvin, inden løjerne gik løs, og vi gik med pigerne rundt for at "trick-or-treat'e". Vi var igen i år heldige med vejret, og vi nød en skøn aften på den rigtige side af 20 grader. Mie fik aftenens rekord med 105 stykker slik!

Herreweekend på golfbanen.

Som en af mine venner sagde forleden, så må jeg hellere holde godt fast på Rikke. Jeg har nemlig lige været på forlænget weekend med nogle venner for at spille golf, og det er der ifølge ham ikke mange af de lokale hustruer, der giver udgangstilladelse til.
Vi mødtes på vores sædvanlige golfbane hernede fredag morgen, hvor vi spillede 18 huller, inden turen efter frokost gik til Cacapon Resort State Park i West Virginia, hvor der ligger en fantastisk golfbane lige på kanten af bjergene. Her var vi 72 mænd samlet for at spise, drikke og spille golf en hel weekend, og omgivelserne bliver ganske enkelt ikke bedre. Banen er i forrygende stand med fairways i samme stand som greens hernede i Virginia og greens så kortklippede, at det er næsten som at putte på asfalt. Der går rådyr ganske uforstyrrede rundt på banen, og bjergene er virkelig flotte i efterårsfarverne.
Desværre er det en køretur på fem timer derover, men når man først er der, er det hele turen værd, og selvom mit hold ikke vadt nogle præmier i år, havde vi en super weekend.

De to tennissild.

Mie og Rikke begyndte at spille tennis sidste efterår, og efter at have været hos flere forskellige trænere har tredje gang vist sig at være lykkens gang. De er nemlig faldet rigtig godt til hos Coach King, der foruden at være rigtig god træner dem inde i Norfolk, så de er tæt på. Til sammenligning var det første sted næsten en hel times kørsel fra, hvor vi bor.
Coach King arbejder foruden teknikken også en del med konditions- og reaktionstræning, så han var næsten ved at tage livet af Rikke de første par gange, men nu er det svært at se forskel på mine piger og Wozniacki, hvis ikke lige det var fordi mine piger er kønnere.
Sidste lørdag var Emma og jeg med inde og se dem spille, inden vi selv skulle til golf, og som det fremgår af billederne, er vejret stadig acceptabelt i Virginia Beach.

Den lille mekaniker.

Da jeg i sin tid slap af med min første bil (en Fiat 131 fra 1971), svor jeg ellers, at jeg aldrig ville have gammel bil igen, for der gik megen god tid under den sammen med far. Det havde jeg lykkelig trængt i baggrunden, da jeg forelskede mig i Corvetten, og nu betaler jeg prisen, for den er nok blevet min seneste hobby. I hvert fald er et par ben som på billedet herunder det meste af, hvad pigerne har set til mig til de seneste par uger.

En dag Mie og jeg var ude og køre, gav det pludselig et ordentligt smæld, da jeg koblede ud, og koblingspedalen var helt løs, og gearkassen låst i 2. gear. Heldigvis var vi lige drejet ind på vejen, så jeg kunne luske bilen hjem i indkørslen og slukke for den, inden den blev skubbet ind i garagen. Så startede den store læsning af værkstedsmanualer og reservedelskataloger, indtil problemet var lokaliseret: et knækket led i det mekaniske koblingssystem. Heldigvis er Corvetter en hel subkultur og separat industri herovre, og man kan faktisk købe en Corvette komplet i reservedele og sætte sammen til en spritny bil. Så det var bare en tur på nettet og bestille de nødvendige dele. Jeg bestemte mig for at udskifte hele koblingssystemet, da jeg nu alligevel skulle igang. Så går der vel lidt tid, før jeg skal rode med det igen. Så jeg brugte et par dage på at skille det hele ad, og da delene endelig kom med posten, var det "bare" at samle og justere.

En kammerat anbefalede, at jeg lige skubbede bilen ud af garagen, inden jeg forsøgte at starte den første gang. Han havde selv prøvet det engang, og da var koblingen ikke blevet justeret ordentligt, så da han drejede nøglen, kostede det både en ny garagedør og en ny front til bilen. Det virkede som et godt råd, så det var med nogen spænding, at jeg med hjælp fra pigerne fik bilen skubbet ud af garagen og drejede nøglen. Men sørme om ikke bilen sprang igang med det samme, og koblingen var blevet korrekt justeret første gang. Så nu er Corvetten tilbage på vejene igen, og ejeren er lidt stolt af sit første hak i bæltet som mekaniker.

Washington Redskins.

Så oprandt weekenden, hvor jeg kunne indløse min fars dags gave - fire billetter til Washington Redskins kampen på FedEx Field oppe i Maryland.
Efter golf- og tennislektioner lørdag satte vi næsen nordpå. Oppe i Washington hærgede vi Ikea, inden vi kørte ind til byen, hvor vi skulle overnatte på Marriott. Vi havde fået et godt tilbud med morgenmad inkluderet, så søndag morgen stod den på stor morgenmadsbuffet med kokke, der lavede friske omeletter og vafler "to order". Da vi havde fyldt godt op, kørte vi ud til stadion, hvor tail gating vist havde været i gang siden tidligt om morgenen, for der var pisket en ret god stemning op.

Selvom vores pladser var noget højere oppe end sidst, viste de sig faktisk at være rigtig gode, for vi havde godt overblik over hele banen, så vi kunne følge med. Og ligegyldigt hvad kommer man alligevel aldrig så tæt på hverken spillere eller cheer leadere, som man ønsker sig...

Temperaturen nåede op på 30 grader den dag, så det var skønt at sidde fire timer og nyde vejret, kampen og stemningen på stadion. Til gengæld var hjemturen som forventet knap så dejlig. Når små 100.000 mennesker bliver sluppet ud i trafikken samtidigt, kan det altså mærkes på vejene, og det tog os seks timer at køre hjem mod de sædvanlige små fire. Men selv det kan nu alligevel ikke fjerne glæden ved en "rigtig" fodboldkamp.