En uge i St. Louis.

Som nogle måske husker er Jans job herovre helt nyoprettet, og han er således selv med til at opfinde funktionsbeskrivelsen og de tilhørende opgaver. Det er et meget alsidigt job. Foruden den daglige sagsbehandling kommer der mange mere eller mindre okkulte opgaver forbi skrivebordet. Den ene uge skal der læses op på amerikanske lejelovgivning, idet recessionen har medført, at nogle udlejere har vanskeligt ved at tilbagebetale deposita for boliger, og så skal det undersøges, hvilke muligheder Forsvaret har for at inddrive pengene. Den anden uge skal der tages uddannelse i lovgivningskrav til madlavning, idet Danmark sammen med de andre NATO lande til den kommende byfest skal opstille en bod med smagsprøver på dansk mad, og "udskænkning" af mad og drikke til offentligheden er ikke bare noget man lige gør uden videre. I sidst uge blev han udnævnt som den lokale valgtilforordnede i forbindelse med valget til EU Parlamentet og den kommende folkeafstemning om tronfølgeloven, så han er nu ansvarlig for afvikling af brevstemmeafgivelse blandt danskerflokken herovre.
Det er sådan set alt sammen ikke så ringe endda, for det når aldrig at blive kedeligt, da der ikke er to dage, der ligner hinanden.
I denne uge har Jan været i St. Louis, Missouri for at dække et møde på vegne af Forsvarskommandoen. Smart, da det sparer en masse rejsepenge for sagsbehandlere hjemmefra, der har travlt med andre sager.
Mødet har været godt, og som det ses på billedet, er udsigten fra værelset heller ikke så ringe endda. Den 192 meter høje bue er St. Louis' vartegn og bygget i rustfrit stål. St. Louis var startstedet for den amerikanske ekspansion mod vest i 1804, og buen/byen kaldes derfor også "gateway to the West".
Lige nu kan udsigt dog være udsigt. Jan glæder sig til at tage morgenflyveren hjem til sine piger i morgen tidlig. Vi får en travl weekend med den årlige byfest til ære for NATO. Vi skal til tattoo med efterfølgende reception i morgen aften, lørdag er der parade om morgenen samt bal om aftenen og søndag er der som nævnt boder med smagsprøver på Danmark. Men alt det skal vi nok skrive mere om i løbet af weekenden.

Emma til softball.

Som nævnt har her været noget hektisk på det seneste. En af årsagerne er, at Emma er begyndt at spille softball, og sport er skam en alvorlig affære herovre. Det fylder utrolig meget i alles hverdag, og en af årsagerne er blandt andet, at hvis man bliver god til sin sportsgren, tilbyder skoler at betale ens skolegang, når man bliver større. På den måde er sporten altså nogle amerikaneres eneste mulighed for at få en videregående uddannelse, hvis ikke familien selv har sparet sammen fra børnenes barndom. At der er alvor ses også på skemaet. Træning hver tirsdag og hver anden fredag i en time samt kamp hver mandag og onsdag i halvanden time. Læg så oven i dette tre kvarters kørsel hver vej samt lektier, og så gik den uge. Nå, men Emma nyder det, og det er også sjovt for vi andre at se kampene, og som skolesystemet er indrettet uden frikvarterer, er sporten også et vigtigt socialt aspekt for børnene herovre.

Til almindelig orientering er softball stort set ligesom almindelig baseball; der kastes blot underhåndskast.

Emma er nr. 42 på Great Neck Blue Angels, og på billedet herunder er hun ved at batte i sin første kamp, og hun er ret sej til både at pitche, gribe og batte.

Der er altså stadig liv i os alle sammen...

Indrømmet.
Det er lang tid siden, vi har givet lyd fra os, og det er der mange årsager til. For det første har det været en travl måned, og da vi så endelig ville til at blogge lidt igen, havde Google fjernet vores lagerplads på siden. Det er nu bragt i orden, så tag jer i agt. De kommende dage vil I blive tæppebombet med indlæg på bloggen, efterhånden som vi får dem skrevet.