onsdag den 11. februar 2009

En anstrengende dag i statens tjeneste.

Livet som udsendt for den danske stat er nu hårdt og opslidende og slet ikke særligt misundelsesværdigt. Tag nu bare sådan en tilfældig valgt vinterdag som i dag...
Da Jan kørte ud af garagen i morges kl. 0630, viste termometret 16 grader, men han tog naturligvis på arbejde og gjorde sin pligt i varmen. Hans udsendte hustru, som dog ikke skulle på kontoret, havde også en anstrengende dag. I den varme skal fødderne jo lukkes ud i det fri, så hun sled sig igennem en formiddag på fodklinikken sammen med sin veninde Else fra den danske Maersk familie på vejen. Sammen kæmpede de sig igennem fodbad, massager, lakering og alt til faget hørende, så de kan være bekendt at vise sig i offentligheden i klipklappere igen.

Da Jan havde tjent sit land, havde temperaturen sneget sig op på 24 grader, så han var nødt til at køre hjem med taget nede, og han måtte finde sig i både vindblæst hår og trafikstøj, så man næsten ikke kunne høre radioen.
Og Hjemis er her jo heller ikke, så på vejen hjem fra arbejdet måtte Jan standse i supermarkedet og købe ispinde, så familien havde lidt til en hyggestund på terrassen efter at have brugt gyngestativet for første gang i år.

Men det allerværste ved varmen er sådan set, at man ikke kan snyde sig fra havearbejdet. Vi har fem store træer i haven, som har smidt bladene i løbet af vinteren. Dem rev Jan sammen og fik hjælp fra Emma og Mie til at stable dem op ude ved vejen. 11 store sække og en stor stak grene blev det til i det hele. Til gengæld skal man ikke selv køre dem i containeren. Man sender blot en mail til kommunen, der så henter dem i morgen. Så ét lyspunkt er der da, på en ellers helt igennem modbydelig dag, hvor man bare ville ønske, at man kunne holde vinterferie ligesom jer derhjemme.

Ingen kommentarer: