Endelig blev der pudset vinduer.

Så fik Jan endelig samlet mod sammen til at få pudset vinduerne. Det var aftalt, at huset skulle være rengjort ved lejemålets indgåelse, og det mente udlejer da også, at det var. Man skal bare kende lidt til amerikanernes opfattelse af rengøring for at forstå, hvorfor vi måske nok syntes, at der kunne være gjort lidt mere. Amerikanerne gør faktisk rent ligesom på reklamerne i fjernsynet. Der findes en myriade af forskellige produkter, der lige kan sprøjtes på og tørres efter med en klud. Produkterne er fyldte med klor og andre gode sager, så de desinficerer ganske givet, men de gør altså knapt så rent som det ser ud til på TV... Vi spøger lidt med, at i USA er noget rent, når det stinker af klor, og noget virker, når det larmer.
Nå men vinduerne var i hvert fald blevet tværet over med en klud, men de var på ingen måde, hvad en vinduespudser ville kalde rene. Så der var til sidst ingen vej uden om, for Jan har jo lært det af den bedste. Desværre for Jan, er der jo altså en første sal, så det var godt, at stigen var kommet med. Som om stigeakrobatik ikke var nok, er der helt okkult mange vinduer i huset, så det var ikke nogen helt lille opgave at få det hele pudset. Men efter mange års lære hos farmand gik det ganske hæderligt, og det er det hele værd nu. Det føles som om, dagen er blevet flere timer længere, sådan som lyset kan komme ind.

Mens vi venter på snestormen...

Så er den gal igen. Ifølge meteorologerne skal vi forvente en snestorm natten mellem søndag og mandag, så byen er på den anden ende. Den kommende snestorm er på alles læber, og selv NATO hovedkvarteret har opdateret og rundsendt sin nødplan samt nødtelefonnumre. Ret skal være ret, temperaturen er også faldet noget tilbage mod de små etcifrede tal, og som det kan ses på billederne, er der da også antræk til noget. Men helt ærligt - jeg var nødt til at tage blitz på, for at få snefnuggene til at fange lyset for at kunne se dem på billedet, så mon ikke også vi overlever denne gang!?
Det mest ejendommelige er faktisk, hvor voldsomt og hurtigt vejret skifter. Det er ikke andet end to dage siden, jeg gik små fem timer i korte ærmer og spillede golf i 20 grader, og nu truer de med snestorm. Hvis der skulle være tvivl, foretrækker vi alle de tocifrede temperaturer.

Bingo Night

Mie og Rikke har været til Bingo Night på skolen. Emma syntes det lød lidt træls, så Jan og hende blev hjemme.
Vi skulle være på skolen 17.45. I døren mødte vi Mies venner tvillingerne Robby og Rachel og deres mor Susan. Dem satte vi os sammen med. Så blev der serveret pizza og salat og dessert. Det var skolens lærere, der var tjenere for en aften. Mens vi spiste spillede et rockband. Det var børn fra 6. klasse der tidligere havde været elever på Thoroughgood (elementary school er kun til og med 5. klasse). De var ret gode.
Sammen med indgangsbilletten havde vi fået hver 5 bingoplader. I Amerika står tallene, på pladerne, på rækker under bogstaverne "B, I, N, G, O". Når så tallet råbes op kaldes både bogstav og tal. Det tog danskerne et øjeblik at regne ud... Først gik det lidt trøvt med tallene og, man siger ikke "ryst 'æ pos" i Amerika, så vi var noget nedtrykte. Pludselig i tredie runde tog pokker ved Mie og, hun fik bingo. Efter at tallene var kontrolleret kunne Mie med hjælp fra Emmas lærer, Mrs. Phoenix, vælge en gevinst. Hun valgte sig et træhus, hvor der bor en bjørnefamilie. Træets krone er en lille taske til, at gemme tingene i. Hurra for Mie. Senere vandt Rachel også, men stakkels Robby kunne ikke få tallene til at stå på række. Hele arrangementet var for at samle penge ind til et "Smart board" til skolen. Der blev både solgt slush ice og popcorn. Naturligvis var der også amerikansk lotteri.

Åbningstider på Hotel Church Point 2009.

Så er der så småt ved i grove træk at være styr på årets ferier.
Årets Spring Break går i år til Orlando i Florida, hvor vi skal genopleve de gode tider i områdets forlystelsesparker. Vi tager afsted fredag den 10. april og er hjemme igen lørdag den 18. april om aftenen.
Sommerferien bliver en længere roadtrip på tværs af USA til Dallas i Texas, hvorfra vi skal langs den Mexikanske Golf og Atlanterhavskysten hjem. Vi tager afsted onsdag den 15. juli og regner med at være hjemme igen søndag den 9. august.
På nær disse perioder er Hotel Church Point åbent for reservationer, hvis nogen skulle få lyst. Afhængig af hvem man gerne vil gøre selskab, skal vi dog lige gøre opmærksom på, at familiens piger tager til Danmark torsdag den 18. juni og vender hjem igen torsdag den 9. juli.

En anstrengende dag i statens tjeneste.

Livet som udsendt for den danske stat er nu hårdt og opslidende og slet ikke særligt misundelsesværdigt. Tag nu bare sådan en tilfældig valgt vinterdag som i dag...

Da Jan kørte ud af garagen i morges kl. 0630, viste termometret 16 grader, men han tog naturligvis på arbejde og gjorde sin pligt i varmen. Hans udsendte hustru, som dog ikke skulle på kontoret, havde også en anstrengende dag. I den varme skal fødderne jo lukkes ud i det fri, så hun sled sig igennem en formiddag på fodklinikken sammen med sin veninde Else fra den danske Maersk familie på vejen. Sammen kæmpede de sig igennem fodbad, massager, lakering og alt til faget hørende, så de kan være bekendt at vise sig i offentligheden i klipklappere igen.

Da Jan havde tjent sit land, havde temperaturen sneget sig op på 24 grader, så han var nødt til at køre hjem med taget nede, og han måtte finde sig i både vindblæst hår og trafikstøj, så man næsten ikke kunne høre radioen.

Og Hjemis er her jo heller ikke, så på vejen hjem fra arbejdet måtte Jan standse i supermarkedet og købe ispinde, så familien havde lidt til en hyggestund på terrassen efter at have brugt gyngestativet for første gang i år.

Men det allerværste ved varmen er sådan set, at man ikke kan snyde sig fra havearbejdet. Vi har fem store træer i haven, som har smidt bladene i løbet af vinteren. Dem rev Jan sammen og fik hjælp fra Emma og Mie til at stable dem op ude ved vejen. 11 store sække og en stor stak grene blev det til i det hele. Til gengæld skal man ikke selv køre dem i containeren. Man sender blot en mail til kommunen, der så henter dem i morgen. Så ét lyspunkt er der da, på en ellers helt igennem modbydelig dag, hvor man bare ville ønske, at man kunne holde vinterferie ligesom jer derhjemme.

En dejlig forårsdag.

Vejret har været skønt her i weekenden. Efter at have startet ugen med ned til 9 frostgrader om natten, har vi hele weekenden haft høj blå himmel og masser af sol. I dag nåede temperaturen op på 24 grader, så søndagen måtte absolut bruges udenfor. Jan startede dagen på golfbanen, og da pigerne var færdige med at snakke i telefon (det tager næsten lige så lang tid som 9 huller...), kørte vi alle en søndagstur med taget nede. Det var dejligt!
Vi bestemte os for, at det absolut måtte fejres med is, men det var faktisk ikke sådan lige til at finde en åben isbar endnu. Vi kørte ned til "stamishuset", hvor vi også havde mormor og morfar med nede i sommer, men her skal vist blive noget varmere, førend de åbner.
I stedet blev det til Sonic, som er en slags Mc Donald's - bare som drive in. Så kører man bare ind i en bås, bestiller og betaler, og så bliver maden leveret til bilen. Maden ser afskyelig ud, men i det mindste havde de is, og så fik vi det i solskin uden at behøve forlade bilen :o) DET er ægte amerikansk bevægelsesøkonomi... På billederne herunder nyder pigerne og Amanda vinden i håret, og vi nyder vores is på Sonic.