Godt nyt på Church Point Road

I dag blev en dejlig dag. Vi fik mail fra flyttefirmaet, at vores container bliver leveret på mandag morgen. Man regner med én dag til at pakke ud, hvorefter det bare er op til os, hvornår vi vil være på plads. Jan har fået fri resten af ugen, så vi kan få pakket ud. Det glæder vi os til.
Så kan vi også nå at være på plads (med lidt held) inden Rikkes forældre kommer på besøg om 14 dage. De har meddelt, at de vil holde sommerferien herovre, og det glæder vi os alle til.

Rikkes tøseøse

Check nummerpladen på tøseøsen...

Så fik vi huset overdraget

Så lykkedes det endelig efter fire lange uger. I søndags fik vi overdraget nøglerne til huset, så vi kunne begynde at falde på plads i vores nye hjem. Det var dejligt at nyde det første aftensmåltid sådan for alvor i vores nye hjem, selvom her er lidt primitivt. Det er lidt ligesom camping - bare i en lidt større campingvogn.













Der var blevet leveret en forkert vaskemaskine, så den startede vi med at køre ud og bytte, men så har vi til gengæld fået spritnye state of the art vaskemaskine og tørretumbler (i hvert fald efter amerikanske forhold). Det er skønt, og de af jer, som kender amerikanske standardmaskiner ved, hvad jeg mener.
Huset er blevet sat rigtig fint i stand, og Jan har fået hængt gardiner op. Og hvad så, tænker man måske. Huset er ret så stort, så totalt er der sat knapt 40 gardiner og persienner op, så det har taget et par aftener. Derudover har vi også fået samlet de nye havemøbler, så der er blevet rigtig dejligt på terrassen.

Sommerferie i Washington DC

Vi har valgt at gemme vores ferieuger, til vi er ordentligt "settled in", og så i stedet bruge tiden på at lære lokalområdet at kende. En lille ferie blev det dog til, da vi tog fire dage til Washington DC for rigtigt at lege turister. På vejen hjem i bilen blev vi enige om, at fire dage også var rigeligt for denne omgang, for vi havde alle noget flade fødder efter at have brugt fire dage på at vandre fra tidlig morgen til sen aften rundt i Washington og omegn i ca. 35 graders varme.
Vi havde fundet et godt hotel ude i en bydel, der hedder Crystal City. Hotellet lå lige ved siden af en Metro station, så det var nemt for os at komme ind til DC uden at skulle bekymre sig om trafik, parkeringsplads og buler i bilen.

En tur ind til George Washington Monument (den høje pind midt i det hele) tog ca. et kvarter og kostede omkring 35 kr. for os alle, så det var fint. Der er ikke morgenmad med i hotelprisen herovre, så på vej til Metroen gik vi gennem et mall, hvor vi kunne spise morgenmad på Dunkin Donuts - ikke særlig sundt, men pigerne elskede det.

Vi ankom til DC onsdag eftermiddag, og efter check in tog vi ind til byen, hvor vi var på Air and Space Museum og kigge lidt, hvorefter vi gik over på National Archives for at se uafhængighedserklæringen, forfatning og de andre "store" dokumenter. Det var sådan set meget spændende, men det sjoveste var nu at opleve stedet, hvor Nicolas Cage stjæler uafhængighedserklæringen fra i National Treasure 2.

Dag to brugte vi i den zoologiske have, som var meget hyggelig, og så havde de store pandabjørne, som man ellers ikke sådan lige støder på i enhver zoo. Efter at have travet rundt derinde i 35 graders varme en hel dag, var det bare tilbage til hotellet og fede den, så aftensmaden blev til room service på hotellet. Det kan man godt vænne sig til...

Dag tre så vi alle monumenterne inde omkring Reflecting Pool, og så havde vi for flere måneder siden bestilt billetter, så vi kunne komme op i George Washington Monument.

Det kom vi så, og der var en fantastisk udsigt ud over Washington deroppe fra 150 meters højde. Faktisk lykkedes det os at få billetter til en aftentur også, så vi tog lige en ekstratur efter aftensmaden, inden vi tog tilbage til hotellet. Mens vi ventede på at komme op i monumentet blev præsidenten hentet i sin helikopter (Marine One), som Rikke nåede at fotografere. Det var sjovt at se, da der fløj hele tre helikoptere ind til Det Hvide Hus efter ham, således at man ikke ved præcist, hvilken han faktisk er i.

Aftensmaden var et kapitel for sig selv, da den blev indtaget på ESPN Zone. ESPN er den helt store sportskanal herovre, og stedet er en sportsrestaurant, hvor man på en stor endevæg kan følge med i en masse kampe på storskærme, mens man spiser. Derudover er der en lille skærm ved bordet, hvor man kan vælge sin egen kamp, så man kan følge med i mere end én kamp ad gangen. Typisk amerikansk - og så slipper man også for at skulle tale sammen over aftensmåltidet... Faktisk er det vildt svært at få bord derinde, og vi var da også gået forgæves de andre aftener, men Rikke havde forudbestilt til fredag hjemmefra, så det lykkedes at opleve det også.

Sidste dag var vi på Arlington og slentre rundt, inden vi godt trætte og varme satte kursen mod Virginia Beach.

Meekos ferielejr

Så blev det dagen for vores miniferie til Washington DC.
Pigerne har efter grundig markedsundersøgelse udvalgt stedet, hvor Meeko skal tilbringe sin ferie. Stedet hedder Kitty Island og er kun for katte. Der er sådan set steder nok at vælge imellem, for stort set alle dyrlæger har kennel ved siden af, men mange steder er det både hunde og katte, og der er stor forskel på kvaliteten. Kitty Island er drevet af et ægtepar, som har gjort en forretning ud af at passe katte, og stedet skal simpelt hen opleves.
Hver kat har sin egen "cabana" (lille hytte...) med klatrestativ, tissehus og privat dækken, så man kan få fred. Ude i mellemgangen mellem cabanas er der så palmer med reb omkring, så de kan bruges som kradsebræt, og flere TV med video der viser fugle, egern og andet lækkert, som kattene så kan sidde og se. De katte som har lyst, kan så et par gange om dagen komme ud i mellemgangen og rende rundt og lege. Meeko var lidt lurens ved alle de andre katte til at begynde med, men faldt hurtigt til og hyggede sig gevaldigt. Hun er meget nysgerrig, så hun har fået set hver krog af Kitty Island.
Selvom hun har hygget sig, ville hun nu alligevel gerne med hjem igen.

Her er varmt...

I dag nåede temperaturen op på 100 grader Fahrenheit (se termometret i bilen). Det svarer til knap 38 grader, som vi kender dem i Danmark. Det er godt, at vi prioriterede at få pool til huset, da vi ledte efter et sted at bo, for her er meget varmt og fugtigt - pyh.

Første aftensmad i det nye hus

Mens Jan brugte dagen på at sætte gardiner op, var Rikke ved frisøren (det tager også en hel dag...), og pigerne havde en masse ting med ud til huset, så de legede og badede. Vandet i poolen er 32 grader, så det er svært at tage sig sammen til at køre tilbage til lejligheden, så vi bestemte os for at ringe efter pizza og spise vores første aftensmåltid i det nye hus.
Det var hyggeligt, men det bliver nu dejligt, når vores egne ting kommer. I morgen tager vi på en lille ferie til Washington DC, og når vi så kommer hjem på søndag, får vi huset overdraget, så vi kan flytte ind. Det glæder vi os til.

Klargøring af huset

Egentlig var det jo meningen, at vi skulle have flyttet ind i huset i søndags. Det lykkedes desværre ikke, da skadedyrskontrollen havde fundet termitter i garagens fundament, så der skal sprøjtes for dem, før vi kan flytte ind. Det bliver altså først nu på søndag.
Til gengæld har vores landlord brugt tiden på at sætte huset rigtig fint i stand. Marmorgulvene er blevet poleret, gulvtæpperne er blevet renset, der er blevet malet både inde og ude og heldigvis er lugten af røg efterhånden væk. Rengøringengen bliver gjort i løbet af ugen, så huset er indflytningsklart på søndag. Det har været en træls måned at gå og vente på huset, men det tyder på, at det er ventetiden værd.
Vi var ude og købe gardiner forleden, og det var noget af en opgave, for når man skal bruge 28 persienner og 14 rullegardiner i specielle farver og størrelser, bliver byggemarkedernes lagre hurtigt tømte. Jan endte med at køre området tyndt i fire forskellige byggemarkeder, før vi havde alt, hvad vi skulle bruge.
I dag gik Jan så i gang med at hænge gardiner op. Vi nåede langt, men blev desværre ikke helt færdige, for døre og vindueskarme er beklædt med 1 mm stålplade uden på træet, og det kan standardskruerne altså alligevel ikke klare. Efter en tur omkring byggemarkedet og et par stålbor rigere, gik det dog fint, men der er mange gardiner at hænge op.

Meeko overvåger madlavningen

Meeko elsker, når det er tid til at lave mad. Hun tigger værre en nogen lille skødehund, og der falder jo som regel også en lille godbid af til hende. Når hun har spist den, hopper hun op på kradsebrættet på den anden side af bardisken, hvorfra hun nøje overvåger madlavningen; sikker i håbet om at kokken skulle tabe lidt på gulvet.

En slapper ved poolen

Egentlig var det planen, at vi skulle have været i Busch Gardens i dag. Det er en forlystelsespark, som ligger godt en times kørsel nord for Virginia Beach, så man skal igennem tunnellen under Cheasapeake Bay for at kommer derop. De andre danskere havde advaret om, at der tit er kø ved tunnellen - både fordi 2,5 millioner indbyggere giver en del trafik, men også fordi, amerikanere kører så man tror det er løgn, så her er ret tit færdselsuheld, der blokerer motorvejene. Og ganske rigtigt... Det gik fint indtil 5 km, før tunnelen, og så sad vi i kø. Efter tre kvarter gav vi op, og vendte næsen hjemad for at slappe af ved poolen i stedet. Det var faktisk rigtig dejligt, for der var næsten ingen flyvning i dag, og vejret var skønt. Vandet i poolen var 31 grader, og pigerne var i det meste af dagen og bade og øve cheer opvisning med far. Så må Busch Gardens vente til en anden god gang.

1781 Chase Point Circle

Mens vores landlord sætter vores rigtige hus i stand, bor vi midlertidigt i en lejlighed i den østlige ende af byen. Lejligheden er for så vidt fin nok, men den ligger lige nord for den flyvestation, hvor alle hangarskibenes kampfly bor - og træner... Her er simpelt hen en rædselsfuld larm dagen (og natten) lang, og det er egentlig ærgeligt, for som det ses på billederne, kunne her være rigtig dejligt.

Hvor er Virginia Beach egentlig henne i verden..??

Egentlig burde bloggen måske have startet med lidt geografi, men alle ved jo, hvor Virginia Beach ligger... Nå ikke, men bedre sendt end aldrig, så her kommer et par kort, der gerne skulle give lidt overblik over, hvor vi egentlig er henne.

Pigernes Bratz busser

Pigerne har været i Toys R Us og ose forleden. Derude fandt de nogle kæmpestore Bratz busser, som det er lykkedes dem at blokke mormor for. Så i dag har der været storindkøb i Toys R Us, og det er da godt, at der er et stort bagagerum i tøseøsen, for det er nogle ret store stykker legetøj. De er faktisk ret fede, og pigerne har leget med dem hele dagen, og har knapt nok haft tid til at spise.

Til housewarning med prominente gæster

Lørdag var vi til housewarming hos vores regnskabsfører og hans familie. Det var en hyggelig aften, hvor alle danskere og deres nærmeste amerikanske venner var inviteret, så der var 'kun' 57 gæster. Som det måske er bemærket i medierne hjemme, er Søren Gade på ferie for tiden. Det viser sig, at han er ven med Jans chef, så han bor faktisk hos chefen med sine døtre, mens de er på ferie herovre. Han og familien kiggede også forbi, og det var faktisk rigtig hyggeligt at møde og sludre med ham. Rikke fik enetid, da hun var ude i indkørslen og øve street board med pigerne, da han kiggede forbi, så de fik sludret sammen. Det lægger et vist pres på andres fester fremadrettet, da det nok bliver svært at mønstre en minister på gæstelisten, der 'lige kigger forbi'.

Pigerne på street board

Den helt store dille både hjemme og herovre er tilsyneladende street boards, som er skateboards på to hjul.
I går var vi til house warming ude ved vores regnskabsfører Finn og hans familie, og der var nogle børn, som havde taget deres med. Pigerne øvede sig hele aftenen, og Jan kom i et svagt øjeblik til at love, at pigerne også gerne måtte få sådan ét. Det havde de ikke glemt natten over, så i dag har vi været ude og købe street boards og beskyttelsesudstyr til pigerne, som de har brugt på parkeringspladsen.
Emma er allerede rigtig skrap til det og starter selv uden problemer. Mie kommer hurtigt efter det, men hende og far hjælpes ad lidt endnu.
Heldigvis er vi blevet tilmeldt sundhedssystemet herovre, for det ser faretruende ud ind imellem...

Så begyndte arbejdet.

Her går det fint!
Jan begyndte på arbejde i går, og første dag gik mere eller mindre med inprocessing. Der skal laves ID kort, adgangskort til bygningen, adgangskort til bilerne, navneskilte, visitkort og mange andre ting, så det er fuldtidsjob i de første par dage at få lov til at arbejde ved NATO. Ydermere er det så smart, at alle de forskellige papirer skal laves forskellige steder, så der går lang tid med at udfylde ansøgninger og vente.
Her fra den midlertidige bolig har Jan omkring 30 km. på arbejde, og indtil videre fungerer det fint med at komme frem og tilbage. Turen kan gøres på godt en halv time hver vej, hvis spidsbelastningen på motorvejen og ved vagten kan undgås. Det ordnes ved at møde lidt tidligere, for selv med 4-5 spor i hver retning, er der tryk på ved mødetid og ved fyraften.
Ellers er det sat ind med regn og tordenvejr, så i dag har pigerne været i biografen i stedet for poolen. Selvom det regner, er det dog varmt nok, (omkring 27 grader), så en regnvejrsdag er ikke så slem som hjemme. Faktisk gør det, at her er til at holde ud at være. Luftfugtigheden er meget høj (over 80%), så når solen er fremmme og temperaturen ryger op midt i 30'erne, er her ganske enkelt stygt.

På besøg i det nye hus.

Vejret har været fantastisk i dag, så vi tog ud til huset for at bade i poolen og se, hvordan det skrider fremad med istandsættelsen. Det var en hyggelig måde at bruge den sidste dag, inden Jan starter på arbejde i morgen. Poolen var varm (29 grader), så pigerne var slet ikke til at få op igen, og der blev lavet nogle vilde spring fra vippen. Mor slappede af på terrassen.

Alt ER større i USA.

Tja, hvad kan man sige..?? Overskriften siger det hele. Vi har i dag været i BJ's, som er en forretning i stil med Metro og Citti Gross Markt, hvor man handler stort ind. Alt derude er enten i pakker af mindst tre, eller også er pakkerne i sig selv bare gigantiske. Emma fandt danske småkager, som hun måtte have (selvfølgelig i en kasse dobbelt så stor som vi kender dem fra Danmark), og Mie fandt en æske dyrekiks, som hun nok mente kunne vare en dag eller to.

Meeko savner en lille mus at lege med

Rejsen herover gik fint for Meeko, og hun er også faldet godt til i lejligheden. Lige rigeligt godt efter Mies mening. Her er nemlig sengetæpper ned til gulvet, og Meeko elsker at ligge på lur under sengene. Når nogen så kommer forbi, har man pludselig et rovdyr i kæppene - og tænderne er både spidse og skarpe. Det er desværre gået ud over Mies fødder et par gange. Meeko trænger vist til at jage mus, og hun bruger også meget tid på at ligge på sofaens armlæn og kigge længselsfuldt efter frokosten (egern og fugle), der trisser rundt uden for vinduet.

Independence Day

Den 4. juli er uafhængighedsdag i USA, så vi pakkede familien i den topløse og trillede til Atlanterhavskysten, hvor der er den dejligste strandpromenade. Selv til daglig er det en rigtig turistfælde, og på denne dag, som i år faldt på en fredag, var der for alvor gang i den derude. Masser af mennesker, bands, tivolier mv. Pigerne udnyttede tiden inden fyrværkeriet i et lille tivoli, der mest af alt mindede om et dansk kræmmermarked, og det lykkedes dem faktisk at vinde en bamse i fællesskab ved at kaste pile efter ballonner. Som altid i USA var fyrværkeriet smukt og overvældende, men vi var trætte, da vi nåede tilbage til lejligheden, for parkering var et godt stykke fra stranden