Pigerne i Build a Bear

Da vi var på besigtigelsesrejse herovre, skulle pigerne selvfølgelig også lige checke den lokale Build a Bear ud, og de blev ikke skuffede. Far kom til at love dem, at de måtte få endnu én til familien, når vi flyttede rigtigt herover, og det havde de ikke glemt. Så efter at have fundet sig i fars biljagt, blev far (og hans VISA kort) taget med i Build a Bear, hvor Mie og Emma fik hhv. Meeko og Lili som nye venner.

Så fik far købt sin bil

Efter flere måneders research på Internet og tre dage med det der virker som endeløse prøvekørsler, forhandlinger og venten på det amerikanske bureaukrati lykkedes det endelig at få købt en bil til far.
Inden ankomsten var der fundet mange potentielle emner, og egentlig var det jo en drøm at bruge tre dage på at køre diverse Audi'er, BMW'er og VW'er i 35 graders varme og høj sol, da de alle var topløse. Det blev dog endnu engang bevist, at billeder er taknemmelige, og for mange amerikanere er biler nu engang kun et transportmiddel. Valget faldt derfor til sidst på en fabriksny VW EOS 2.0T FSI med DSG automatgear og læderstue. Der er godt nok kun fire cylindre, men de 200 heste vil gerne lege, og så bruger den faktisk ikke meget benzin. Priserne er også kommet godt med i USA (ca halvdelen af prisen i Danmark), så benzinøkonomi er pludselig også en faktor. Bilen er fantastisk, og da den har foldetag af stål og glas, kan den bruges enten lukket, som konvertible, eller midt imellem med hele taget kørt væk som soltag. Vi har svært ved at tørre smilet væk, og vi nyder hvert sekund med eller uden tag.

Ankomst til Virginia Beach

Mandag den 30. juni 2008 rejste vi så afsted herover.

Dagen startede med morgenmad inde hos Jeanne, inden Mogens hentede os i et noget tomt Solvænget 106 kl. 0830. Han stillede igen op som chauffør med den store trailer - det er ligesom ved at blive tradition ved familiens rejser til USA.

Efter de sidste "på gensyn" kørte vi til Karup lufthavn, hvor vi blev sendt afsted uden større problemer; der var lige en kuffert, der skulle pakkes om pga. vægt. Det var selvfølgelig den sidste, hvor de allersidste sager, var blevet pakket ned i om morgenen. Vægt 37 kg. hvilket er lige i overkanten...

Rejsen gik fint, og alle mennesker, kat og bagage ankom til Washington DC - trætte men i god behold.

Jan skulle hente den indkøbte tøseøse i parkeringsanlægget, og den var sådan set også ret nem at finde, men parkeringsbilletten var til gengæld ikke sådan lige at finde. Vild panik - men parkeringsvagten indvilligede i at slippe bilen og Jan fri mog betaling af et fjols-gebyr, og så var det alle mand ombord og afsted til Virginia Beach, hvor vi ankom efter 5 timers kørsel kl. 22 om aftenen.

Lejligheden er fin, og Jette (vores sponsorhustru) havde været forbi tidligere på dagen og pynte op med dannebrog og fylde køleskabet, så det var rigtig hyggeligt.

Meeko havde på det tidspunkt været indespærret på 40x20x25 cm i 20 timer, så hun var glad for at få mad, tissehus og kradsebræt.

Med det på plads besvimede alle efter en begivenhedsrig weekend.

Endnu en gang tak til alle for al den hjælp og støtte vi har fået!!!

Åben garage i Solvænget 96

For at få mulighed for at sige "på gensyn" til alle venner, havde familien Kristensen indvilliget i at stille hus til rådighed for åben garage den sidste weekend.
Alle kom forbi, og vi hyggede os rigtig meget i godt selskab, selvom det følelsesmæssigt var en hård morgen. Det blev pludselig meget klart, at der går meget lang tid, før vi kommer til at hygge os med jer igen.
Tak til alle fordi I kom forbi (selvom I spiste som en flok svagtbørn).

Så kom flyttefolkene

Så kom flyttefolkene, og jeg skal lige love for, at de gik til den. I løbet af den første dag blev stort set hele huset pakket sammen indvendig. 40-fods containeren (som i øvrigt pynter i ethvert villakvarter...) skulle dog først pakkes, når alt var emballeret, så huset var ikke specielt hyggeligt den sidste weekend.














Vi lokkede dog flyttefolkene til at tømme forældreafdelingen af huset, så dér flyttede vi ind på madrasser, som vi havde lånt af vores gode venner på vejen, og så lykkedes det alligevel at lave et hjem dér.

Og mad behøvede vi ikke tænke på, for vi blev konstant inviteret over til vores venner, så alt i alt levede vi tre dage på nas. Det håber vi at kunne gengælde i løbet af opholdet herovre, og ellers må vi bare erkende, at vi befinder os i bundløs gæld, når vi engang kommer tilbage til vores vej.

Tøseøsen

Så fik vi købt tøseøsen og overdraget nøgler og papirer. Den står og venter på os i Dulles Airport, da den skal klare transporten det sidste stykke fra Washington DC til vores destination.

Bilen er en Honda Odyssey fra 2007 med læderstue og indbygget DVD anlæg med skærm i loftet og trådløse hovedtelefoner til tøserne bagi, så det er en rullende hjemmebiograf. Det glæder pigerne sig meget til.

Far er bare spændt på at se den, for det er første gang han har købt en bil uden at se den først. Nå ja, og så glæder han sig da også lidt til de 244HK i motorrummet...

Så blev den sidste bil solgt.

Forleden blev enden på en nervepirrende periode, da vores sidste bil endelig blev solgt. Det burde have været en lettelse, da det tog længere tid end forventet, men faktisk var det lidt trist at se den rulle afsted. Det var en dejlig bil, som vi var meget glade for, og en bil er altid mere værd for én selv, end for nogen andre.
Heldigvis skal vi jo til et land, hvor afgiften på biler er 3% i stedet for de 180%, som vi er vant til herhjemme, så den skal nok blive byttet til en anden dejlig bil :o)
Mitsubishien beholder vi til det sidste, hvorefter naboen overtager dén. Det er nu rart at have en bil at komme rundt i lige til det sidste.

Emmas "på gensyn" fest

Emma havde sine veninder på besøg i aften til "på gensyn" fest.

Næsten alle kom, og det var et dejligt gensyn med Mia.

Pigerne havde fine gaver med til Emma, og hun er allerede i fuld gang med at læse de engelske bøger om Danmark.

Pigerne spiste pizzaer, chips og slik i rå mængder, og heldigvis var det Hjem Is dag, så det nåede også at blive til dessert.

Der blev hygget, set TV, leget, spillet kroket og hoppet på trampolinen, der også var base for aftenens session af tøsesnak.

Tak til alle fordi I kom og var med til at gøre aftenen til et godt minde.

Mies "på gensyn" fest

I dag havde Mie sine veninder på besøg for at få sagt rigtigt på gensyn til dem. Det var rigtig hyggeligt, og Mie blev glad for at så mange kom.

Det var næsten ligesom fødselsdag, for pigerne havde mange fine tegninger, billeder og venindegaver med. De er dejlige at have, når vi kommer til at savne jer alle sammen.

Pigerne legede, spillede og spiste pizza, is og slik, og Mie nød det.
Tusind tak til alle for en dejlig dag.

Her pakker de gaver ud.

Sight seeing i torden og regn.

Det var da godt, at vi tog den lange gåtur i går, for i dag styrter det ned i Washington.

Nå men vi skal jo have noget ud af det, nar vi alligevel er her, og der findes vel ikke dårligt vejr; kun dårlig påklædning..!? Vi startede dagen på en IHOP (International House og Pancakes) restaurant i Arlington med en ordentlig skudefuld æg, bacon og pandekager. Da det faktisk var tørvejr ovre i Arlington bestemte vi os for at tage op og se kirkegården. Vi nåede da også op og se vagtskiftet ved den ukendte soldats grav i næsten solskin.

En fantastisk oplevelse, hvor man for alvor mærker den respekt der er omkring soldater i USA. Her kunne Danmark godt lære noget...

Bedst som vagtskiftet var overstået begyndte tordenregnen igen. Det blev hurtigt klart, at det ikke havde i sinde at stoppe umiddelbart, så vi trodsede elementernes rasen og gik ned mod bilen. På vejen stoppede vi lige ved JFK's gravsted, som Emma har drømt om at se lige siden hun i Florida blev grebet af "space" og derfor også ser ham som den store helt.

Som det nok ses blev vi godt og vel våde, men nu sidder pigerne under dynen på hotellet og gasser sig med tegnefilm, så humøret er højt igen.

Turister i Washington DC

Inden vil flyver hjem, tager vi lige et par dage med sight seeing i Washington DC.

Det har været et fantastisk vejr, så vi tog en taxa fra hotellet ned til Abraham Lincoln monumentet, der ses i baggrunden på billedet af pigerne herover. Vi fik også set monumenterne fra Korea- og Vietnamkrigen.

Derefter gik vi langs Reflecting Pool op mod Gerorge Washington monumentet (den høje obelisk), og på vejen så vi det nyopførte monument for 2. Verdenskrig.

Til sidst gik vejen mod hotellet op forbi Det Hvide Hus for at se om George gav aftensmaden.

Det gjorde han ikke, så det blev til room service på sengekanten, hvilket nu også var meget hyggeligt.

Det blev da til en gåtur på et par miles, så pigerne sov godt om natten.

V8 i solnedgangen og verdens møreste oksekød.

Vi har rigtigt fejret vores sidste dag i Virginia Beach i denne omgang.
Mens pigerne slappede af i hotellets pool, var Jan ude ved en af danskerne og prøve en tur i hans Corvette. Det har været en fantastisk vejr i dag - næsten 30 grader - så turen blev nydt med kalechen nede, så man rigtigt kunne nyde varmen og lyden fra den 270HK 5,7 liters V8 motor.
Efter udlevelsen af enhver drengs drøm, tog vi ud og spise på et fremragende steak house. Pigerne fik steak og fritter, og mor og far fik hver en 400 gr. bøf af kobe kød. Kobe kød er fra særlige japanske okser, der indtil deres endeligt lever et bedre liv end de fleste mennesker. De drikker øl og masseres dagligt, og resultatet er det møreste oksekød som denne verden kan byde på. Mmmmm.
I morgen går turen så til Washington DC, hvor vi skal holde et par dages ferie, inden turen igen går hjemad på mandag.

Hvordan kommer man ud af Washington?

Vi skal på besigtigelsesrejse, og flyver ud fra Billund kl. 06.30. Vi ankommer til Washington DC kl. 14.00 og straks begynder de "matematiske udregninger" for, hvordan vi kommer hurtigst igennem immigration og told. Jan har på en tidligere rejse fundet ud af, at hvis man har Nato papirer, så kan man gå ind i køen for amerikanske statsborgere. Da vi piger ikke har Nato papirer er vi noget spændte på, om vi bliver afvist og må om bag i køen med udlændinge. Vi er heldige, alle kommer igennem, og er ude i ankomsthallen i løbet af 30 min. Vi er meget lettede over hvor let det gik, og nu skal vi bare have en bil og så afsted mod Virginia Beach.
Som altid er Jan velforberedt med navigationsanlægget i forruden og det kan ikke gå galt, han har jo taget turen før. Jeg mener, at kunne huske fra min tid på disse kanter, at ring-motorvejen udenom Washington har skiltning mod Richmond og derfra til Virginia Beach. Men man skal jo aldrig stille spørgsmålstegn ved det som navigationen siger for den har jo GPS, og desuden har Jan jo før taget turen uden problemer...
Lige uden for lufthavnsområdet begynder vejene at dele sig på kryds og tværs. Jan og navigationen kommer desværre til at køre af forkert, og pludselig er vi på skovtur. Jan og navigationen beslutter sig for, at kører tilbage mod lufthavnen og så komme på rette kurs. Desværre er der ikke lige så mange afkørsler den anden vej. og vi er nødt til at hele vejen tilbage til lufthavnen og ind forbi teminalbygningen igen. Vi starter forfra, og Jan og navigationen er igen på sporet. Lige til vi igen når til delingsstedet. Igen vælger "de" den forkerte afkørsel, og atter må vi omkring lufthavnsterminalen. Jan er nu noget desillusioneret med hensyn til både GPS og egen retningssans. Fru GPS bliver, ikke slukket, men dog ignoreret da vi for tredie gang når til indfletningen. Selv om det er tæt på 100 år siden jeg har været i Washington, så prøver vi de anvisninger jeg giver og snart er vi på vej mod Richmond og Virginia Beach. Det var rigtig fint. at vi kom hurtigt ud af lufthavnen, men det indhentede blev hurtigt ædt op af sightseeing omkring Dulles airport. Måske man skulle sætte et skilt op med max. 3 omgange...

Historien om de forsvunde pas.

Det har været et par hektiske dage. Ugerne op til påske blev brugt på hårsætning og fotografering til fire nye pas, så vi har til hele perioden. Ugen før påske blev de sendt til den amerikanske ambassade, efter Jan i flere timer havde udfyldt visumansøgninger. Vi vidste godt, at den pige i Forsvarets Personeltjeneste, der skulle hjælpe med dette, havde ferie i ugen efter påske, så i al den stund der gik, havde vi lykkeligt glemt alt om pas.
Da vi jo tager til Virginia Beach på besigtigelsesrejse på mandag, ville Rikke i søndags lige høre, om Jan havde styr på det med passene. Og det havde han selvfølgelig ikke...
Så da Jan mødte på arbejde i går, ringede han til Forsvarets Personeltjeneste, hvor det efter lidt snak frem og tilbage stod klart, at passene var væk. De var sendt fra ambassaden i torsdags, og ingen havde set dem siden. Da de samtidigt, uvist af hvilken årsag, var sendt med almindelig post i stedet for anbefalet, kunne de ikke lige spores.
Dagen i dag har derfor været noget hektisk med at fremtrylle den ene mere underlige nødløsning efter den anden. Meeen til middag i dag ringede Personeltjenesten, at man havde lokaliseret vores pas, og at de er på vej med anbefalet post.
Så det blev alligevel en dejlig dag, og nu glæder vi os bare til at komme afsted på mandag.

Så fik vi også flybilletter

Så fik vi også flybilletterne bekræftet. Vi flyver fra Kaup lufthavn mandag den 30. juni kl 0945. I københavn har vi så lige knap to timer til at skifte til SAS flyveren, der afgår mod Washington DC kl. 1220. Om alt går vel lander vi i Washington kl. 1500, hvor vi skal med bil de sidste par hundrede kilometer ned til Virginia Beach. Det er en køretur på ca. fire timer.
Vi har også fået billet til Meeko, der skal medbringes i en lille sportstaske på flyveren. Stakkels hende...
Når vi kommer til Virginia Beach, skal vi bo midlertidigt i en ferielejlighed, indtil ejeren af vores hus er færdig med at gøre huset klar til os. Det tager ca. tre uger.

Så er flyttetilbuddet i hus

Så har vi fået godkendt vores flyttetilbud. Det betyder, at flyttemændene kommer den sidste skoledag - fredag den 27. juni - og pakker indtil søndag. Mandag morgen den 30. juni skal vi så flyve fra Karup til Washington DC via København.

Her skal vi bo.

Vi har nu fundet det hus, som vi skal bo i, mens vi er i USA. Huset ligger på Church Point Road i Virginia Beach, og som det nok fremgår af billederne, er det et rigtig dejligt hus. Vi glæder os til at bo der og til at bade i poolen til sommer. Mange vil også blive glade for at høre, at der er god plads og et dejligt gæsteværelse med eget bad.
Vi tager alle fire over og kigger på huset om 14 dage, hvor vi skal på besigtigelsesrejse sammen. Vi har i dag også fået mail fra skoleinspektøren, hvor pigerne skal gå i skole, at vi gerne må komme på besøg, mens vi er der. Så om 14 dage, skal vi også se skolen. Det er spændende.