Annapolis, Maryland.

Memorial Day er en helligdag herovre, så vi brugte den lange weekend på at tage et smut til Annapolis i Maryland. Der ligger US Naval Academy, som uddanner 4400 søofficerer om året, og det er kendt for at være en hyggelig lille by i stil med Kerteminde på Fyn.

Vi tog afsted fredag efter skole og kørte op ad Eastern Shore. Det passede med, at vi kunne gøre holdt i Salisbury og spise en flok store steak til aftensmad. (Mormor og morfar kan sikkert huske den fra turen hjem fra New York sidste sommer).

Godt mætte tog vi turens sidste stykke, som desværre var lidt længere end forventet. Så det var mørkt, da vi ankom til Annapolis, og det var lidt svært at finde rundt inde på campus, hvor vores hotel lå. Vi havde nemlig fået en suite i officersklubben på flådeakademiet, så vi kunne nyde stemningen, mens vi samtidigt boede midt i byen.
Næste dag var det bare en kort gåtur ind til byen for at spise morgenmad, som var en voldsomt solid brunch på Chick and Ruth's Delly, som er et af byens kendte steder. Blandt andet for at servere en 1½ kg. cheese burger, og deres morgenmadsportioner var også mildest talt rigelige. Så resten af formiddagen blev brugt på at brænde nogle kalorier af, mens vi gik en lille tur i de små gader i 35 graders varme og høj sol.

Annapolis er hovedstaden i Maryland, og State Capitol er flot og har lang historie, så der var vi inde og dampe lidt af i air condition. Kuplen er USA's højeste trækuppel, og den er ikke holdt sammen af en eneste skrue eller et eneste søm. Det var også her, at General George Washington i sin tid overdrog kommandoen over de væbnede styrker til den civile regering (der dengang hørte til hér og ikke i Washington DC). Siden har de væbnede styrker været under kontrol af den civile regering.

Om eftermiddagen tog vi et lille cruise i havneområdet, som viste sig at indeholde nogle af de skønnest beliggende huse helt ned til vandet, som vi har set noget sted i USA overhovedet. Ud over at starte et par drømme, var det også skønt bare at sidde ned en time i skyggen og nyde brisen fra havet.

Desværre bliver søofficererne udnænvt om fredagen op til Memorial Day weekend, så der var ret dødt på campus. Men vi skulle selvfølgelig rundt en tur derinde, og det var en stor oplevelse. Flyvevåbnets Officersskole på Jonstruplejren i Ballerup er altså en anelse ydmyg i forhold til.

Cheasapeake Bay og Maryland i særdeleshed er kendt for sine krabber. Siden vi kom har Jan ønsket sig at spise på sådan en rigtig krabberestaurant lige som de ses på film, hvor man får et plastikforklæde, og hvor eneste service er en hammer. En af Rikkes veninders mand har gået på akademiet, så hun var stedkendt, og Rikke havde fået tip til sådan et sted deroppe. Det tip havde andre vist også fået, for da vi nåede derop lørdag aften, var der 1½ times ventetid på at få et bord. Men det var hvert et minut værd. Det var en fantastisk aften, og vi blev bænket udenfor lige på kanten af og med udsigt over Chesapeake Bay. Dugen var brunt indpakningspapir, og vi fik hver en hammer og et ordentligt fad krabber, og så var det ellers bare at gå igang. Det var en stor oplevelse, og selvom pigerne vist ikke har krabber som en livret, var det vist deres bedste restaurantoplevelse endnu. Det var en stor succes at få lov til at smadre løs med hammeren. Billederne herunder er eneste vidne, for efter en times arbejde med hammer og klør fem, skulle der ikke røres ved for meget med de fingre.

Søndag kørte vi en tur til Washington, så pigerne kunne shoppe i Potomac Mills, som er et kæmpe outlet mall. Heldigvis for min tegnebog lukkede de kl. 18 (det var jo søndag), så efter en gang aftensmad rullede vi til Virginia Beach igen.

Fridagen i dag har pigerne brugt i poolen, hvor vandet nu er kommet over 30 grader, mens Jan har været på golfbanen med en kammerat.

Dagens eagle.

Jeg startede dagen med 18 huller på golfbanen sammen med en flok kolleger, og det blev til årets første eagle. Desværre ikke i traditionel forstand for mig, men det var et flot syn.

Moder Natur viser tænder.

Du milde kineser... To timer efter at være sluppet ud af kontoret (som er uden vinduer) og jublende opdage, at solen hamrer ned, blev man lige mindet om prisen for at bo i syden. For godt nok er der masser af sol og varme, men det kan skifte fra det ene øjeblik til det andet, og den varme luft medfører, at Moder Natur kan være ganske skræmmende. Jeg var stort set ikke andet end kommet hjem, førend skyerne trak sammen, og i løbet af fem minutter gik vi fra høj blå himmel til lige så mørkt som en eftermiddag i november i Danmark. Og så skal jeg ellers lige hilse og sige, at der kom både hagl, vand og kraftige vindstød. Vi fik 40 mm nedbør på en halv time, og myggenettene på terrassen er blæst helt i smadder, så der er lige et par dages arbejde med at få repareret skaderne.

Jeg har vedhæftet et videoklip, der giver et indtryk af, hvor voldsomt det er.

Hedebølge.

Hvor er det dog bare et skønt klima herovre. Må se at finde på noget at smide på grillen i aften.

Dagen derpå.

Det var dagen derpå for alle i dag efter en hyggelig fødselsdagsfest i går for Mie. Emma havde været ude hos en veninde til kl. 23, så hun var også lidt til den dovne side i dag.
Vejret har til gengæld været fantastisk, så vi kørte en tur til Oceanfront for at nyde stranden og Häagen Dazs. Det blev årets første is derude, og de er lige så gode, som de plejer at være.

Fødselsdagsfest med veninderne.

Så fik vi holdt Mies fødselsdagsfest. Veninderne var inviteret til at mødes på Laser Quest, som er en slags indendørs paint ball med lasere i en kæmpestor hal i flere etager med labyrinter i mørke, UV lys og indhyllet i røg fra røgmaskiner. Det er vildt sjovt, og inden længe er man badet i sved, mens man nogle gange sniger sig rundt i gangene og andre gange er på vild flugt. Her er Julia og Mie rigget til i veste og laserpistoler og klar til kamp.

Der skulle spilles to spil, og imellem de to spil havde vi lejet et lokale, hvor vi kunne dampe af og få lidt koldt at drikke. Og så selvfølgelig Rikkes hjemmelavede fødselsdagslagkage med chokolade, flødeskum og jordbær. Normalt er amerikanere ikke meget for hjemmebag, men den kastede de sig uden nåde over. Det siger ikke så lidt om Rikkes evner ud i lagkager...

Efter Laser Quest kørte vi hjem, hvor pigerne hoppede i poolen, mens de store piger smurte stemmebåndene med margaritaer. Sidney har diabetes, og sover ikke ude alene, da hendes blodsukker skal kontrolleres natten igennem. Så hendes mor overnattede også, og da det er Rikkes gode veninde, er det vist lige så hyggeligt for de to som for Mie og Sidney. Der blev i hvert fald først ro fra de to store kl. 3 i nat.

Efter ønske stod fødselsdagsmiddagen på pizza. Vi havde lavet byg-selv pizza, hvor diverse fyld var anrettet i en buffet, og så kunne pigerne ellers selv pynte deres minipizzaer, som de bedst kunne lide dem. De blev derefter bagt i grillen, og det var en stor succes.

Desserten stod på s'mores, og bagefter så pigerne film og spillede pool, inden der endelig var ro omkring midnat. Brooke bestemte sig dog pludselig for, at hun nok ikke brød sig om at sove ude alligevel, så lidt efter kl. 23, fulgte jeg hende hjem. Hun bor heldigvis på den anden side af gaden, så det var ikke så slemt.

Efter alt for få timers ro var der gang i pigerne igen, så der blev bagt pandekager, inden de blev hældt i poolen endnu en gang, indtil forældrene kom og afhentede. Vi havde i kampens hede i går glemt alt om gaverne, så dem hyggede de sig med at åbne her til morgen også.

Mies 10-års fødselsdag.

I onsdags var det Mies fødselsdag, og hun kom denne gang på to cifre. Traditionen tro startede dagen med morgensang og gaver i sengen, og Mie fik alle sine ønsker opfyldt. Og så fik hun en overraskelse med sit eget poolbord - et spil hun holder meget af at tage ud på vores lokale sportsbar og hygge sig med. Og der blev lige nået et enkelt spil inden skole.
Det er eksamenstid for Mie i denne uge, så hun havde ønsket sig at spise aftensmad hjemme. Så det blev en hyggelig aften hjemme i stuen, som blev afsluttet med jordbærkage med lys i inden sengetid.
I morgen går det så løs med alle veninderne, som kommer og overnatter, og på søndag ringer Sara. Det glæder Mie sig til.

Chorus forårskoncert.

Emma synger i koret på Great Neck Middle School, og der blev underholdt med forårskoncert i denne uge. Vi ville være sikre på at få gode pladser, så vi var i så god tid, at vi var helt alene i auditoriet de første 10 minutter. Som det ses, er der ret tomt på rækkerne bag os. Måske lige ivrigt nok, men vi fik første række, og det var det hele værd, for det var en god koncert med en blanding af klassikere og moderne musik.

En hyggelig afslutning på en skøn weekend.

Meteorologerne havde lovet regn og torden og masser af det, men weekenden viste sig at blive varm og skøn. Så vi har nået en masse på den sociale to-do liste, hvor begge pigerne har været til fødselsdage, og vi havde venner til brunch i dag.
Til aften tog vi på vores stamsportsbar og spillede et par runder pool og nød god pizza, mens vi fik set lidt forskelligt sport. Det var en dejlig måde at slutte weekenden på, og vi er nu klar til en ny uge, der truer med bryllupsdag, Mies fødselsdag og skolestart for sommersemesteret for Rikke.

Norfolk NATO Festival.

Weekenden var kulminationen på den årlige byfest, som byen har holdt siden 1963 for at fejre samarbejdet med NATO's eneste hovedkvarter uden for Europa.
Lørdagen starter med parade gennem byen, hvor hvert eneste NATO-land har lavet en float, hvorpå de viser et eller andet nationalt kendetegn. Vi har traditionelt alle børnene i rød-hvide farver, som i år var suppleret med en viking, Hamlet og en landsholdsspiller.

Efter paraden har alle landene sat hver en bod op i byens park, hvor der uddeles brochurer, smagsprøver på nationale specialiteter og diverse tingeltangel. Blandt andet uddeles små flag som er meget populære for børnene at samle. I år var der vel i omegnen af 10.000 gæster, så det er ganske stort og pænt besøgt.
Vejret var med os, og danskerne havde bag vores telt lavet lidt grill og kolde drikkevarer, som vi hyggede os med.
Om aftenen var vi til det årlige tattoo, hvor militære bands fra hele verden underholdte. I år var der et band helt fra Tonga, men især det skotske sækkepibeband tog kegler. Det lyder simpelt hen fantastisk, når knapt 100 mænd i kilt giver den gas på sækkepiber, og man kan levende sætte sig ind i, hvordan stemningen kunne få drengene til at slagte løs i det skotske højland i det 13. århundrede.