Farvel til Snowshoe Mountain.

Første juledag stod vi op til fantastisk smukt vejr, og endnu en lektion med vores instruktør Melanie. Det var tid godt brugt, for vi blev alle fortrolige med skiene og kunne tage de grønne løjper sammen. Det var hyggeligt, når vi kunne stå på ski sammen og tage den firepersoners lift op sammen også.
Anden juledag var overskyet og småregn, men vi de ømme muskler slæbt ud på løjperne og havde en god dag der også. Den del af bjerget, som vi bor på har åbent for "night skiing", så selvom det bliver mørkt kl. 17, kunne vi stå på ski yderligere et par timer. Det er selvfølgelig lys på løjperne, men det er ret fedt at fræse nedad i mørket.
Vores ophold blev afsluttet med en fortrinlig middag på en italiensk restaurant i den tilstødende landsby, og udstyret er nu afleveret, så det er slut med ski for denne gang. Der er enighed om, at det har været en god ferie, og vi har mange gode minder med herfra, foruden vores ømme kroppe...
I morgen tidlig går turen til Tennessee, hvor vi skal slappe af nogle dage i en bjælkehytte i Great Smokey Mountains. Vi glæder os alle til at sidde i hot tub'en på terrassen og varme musklerne igennem efter de seneste dages strabadser.

Juleaften.

Hvem kan ikke huske, hvor lang ventetiden er, når gaverne står stablet op, og maden endnu ikke er på bordet!? Pigerne var badet og omklædte på ingen tid, men fik ventetiden til at gå med Nintendo, og måske hjalp det lidt, når man i det mindste var i nærheden af pakkerne

Endelig var maden dog færdig, og juleaften kunne for alvor begynde. Flæskestegen var perfekt, og efter en eftermiddag i sneen fejlede appetitten heller ikke noget. Mor havde vist bare glemt, at vi kun var fire i år, for der var lavet ris a la mande som om hele familien var samlet igen i år. Det var en barsk omgang at komme igennem, men endelig lykkedes det Emma at finde mandlen - i sidste portion...

Efter middagen var der som altid dans om træ, og endelig kunne julegaverne deles ud og pakkes op. Alle fik deres ønsker opfyldt, og pigerne var slet ikke til at jage i seng med alle de nye dukketing, de havde fået.

Og således gik det til, at det endnu en gang blev jul hos familien Nielsen...

Juleferien 2008 - del 4.

Så blev det juleaftensdag. Vi har ikke været på ski i dag, da vi sov længe og slikkede vores sår. Pigerne fejler ingen ting, men vi to gamle er godt og vel radbrækkede. Formiddagen blev i stedet brugt på at få noget vejhjælp til Honda'en, som det lykkedes at få startet. Batteriet fejler tilsyneladende ikke noget, men vi opbevarer skiene i bilen, og kulden sammen med de elektriske døre, som er blevet åbnet og lukket en del gange, har nok været for meget.
Efter frokost havde vi bestilt tid til "tubing", som basalt set er at kælke i nogle store baderinge. Det var smaddersjovt, og vi fik god fart på "kælkene", selvom det var tøvejr. Ringene blev trukket op med en lille lift, så det var minimalt arbejde og maksimalt morskab. Lige noget for os.

Efter et par timer på kælkebakken gik det ind til den nærmeste landsby for at proviantere det sidste til julemiddagen, som pånær and er komplet - sådan! Til gengæld for den manglende and er der dobbelt flæskesvær på stegen, så det er i grunden slet ikke et ringe bytte.
Nu er vi alle badet og omklædt til julefestivitas, og duften af flæskesteg er ved at brede sig i lejligheden - mmmmm.
Glædelig jul ønskes alle af os fire.

Juleferien 2008 - del 3.

Øv også... Efter at have slikket vores sår og samlet kræfter i længere tid til at lette måsen fra sofaen blev vi vasket og klædt om for at tage ind til Snowshoe Village for at spise en god middag på Lillejuleaften. Desværre kunne bilen hverken låse op eller noget som helst andet, for batteriet var stendødt. Det har sikker ikke kunnet lide kulden heroppe.
Hvor utroligt det end lyder har stedet ikke mulighed for at jumpstarte bilen, og da der ingen telefondækning er i bjergene, var gode dyr rådne. Lyspunktet i det hele viste sig dog at være, at man hos det amerikanske FDM (som vi heldigvis er medlem af) kan bestille en tid online, så med lidt held kommer der nogen og starter vores bil i morgen. Så må Jan køre en lille tur og krydse fingre for, at batteriet kan holde lidt strøm. Glædelig jul!!!

Juleferien 2008 - del 2.

Efter gårsdagens råkulde var det dejligt at stå op til sol og blå himmel. Vi havde booket vores egen instruktør i tre timer fra kl. 9, så det var med vækkeur på feriens første rigtige dag. Det var der ikke udpræget begejstring for, men vi kom da alle i tøjet og møde Melanie til tiden. Vi havde nok regnet med, at dagen skulle gå med at skodde rundt, men hun gik lige til stålet, så efter en halv times indledende øvelser var vi på vej ned af den første løjpe. Som det ses herunder gik det dog over al forventning, og specielt Emma er virkelig skrap. Hun var lidt irriteret over at skulle følge Melanies S-former, så da vi om eftermiddagen kunne køre på egen hånd, var Emma over alle bjerge.
Mor og Mie sluttede lidt tidligt for at spare kræfterne til julen, men far og Emma fortsatte med at køre indtil mørket faldt på, og Emma kan nu køre på løjperne som en professionel helt uden at styrte. Desværre kan man ikke sige helt det samme om Jan, der nu sidder og ømmer sig. Alle knogler er fortsat hele, men man kan godt mærke sin krop..!!

Turen med liften op til toppen af bakken går lige forbi hotellet, som man kan se i baggrunden herunder. Vi har fået en rigtig dejlig lejlighed med alt hvad man kan ønske sig - heldigvis også god plads, for vi har alle julegaverne med. I frokostpausen i dag fik pigerne pyntet juletræet, så nu mangler pakkerne bare lidt bånd og gavemærker - så er vi klar til juleaften i morgen. Lejligheden har et komplet køkken, vaskemaskine og tørretumbler samt alle bekvemmeligheder. Der er separat soveværelse med dobbelt- og køjeseng, og en hyggelig stue. Vi skal nok få en god jul hér, selvom vi for første gang i mange år må undvære familien.

Juleferien 2008 - del 1.

Så blev vi klar til ferien. Desværre havde vi ikke lige tænkt igennem, da vi købte julegaver, at de jo skulle transporteres i bilen både frem og tilbage. Efter et par forsøg lykkedes det dog at få plads til det hele i Hondaen, og så gik det ellers afsted mod Snowshoe Mountain.

Første nat skulle vi tilbringe på Morning Glory Inn, som ligger lige ved foden af bjerget. Det var en styg køretur derud, hvor vi de sidste to timer krydsede en bjergkæde med masser af hårnålesving i bulderragende mørke. Vi nåede dog op over de 2000 meter og ned igen på den anden side, hvor vores logi for natten var. Det var hyggeligt, og efter en solid morgenmad var det ellers afsted til Silver Creek Lodge.

Silver Creek Lodge som er vores logi for de kommende 5 dage ligger på toppen af bjerget i ca. 1500 meters højde, og det er faktisk ret fedt, at vi faktisk går lige ud af hoveddøren og er på løjperne med det samme. Det var dog en barsk vinter i dag. Vi stod op til minus 16 grader Celcius og en stiv vind, så det var bidende koldt, og ifølge den lokale vejrudsigt svarede det med wind chill til minus 37 grader... Det var winter wonderland der ville noget, og oven i det hamrede snemaskinerne løs, så der konstant lå en iståge i luften. Vi måtte købe lidt ekstra huer, som også dækkede kinderne, for det var absolut ikke vejr til bart flæsk i dag, men da det var gjort, gik det som en leg (synes vi i hvert fald selv...). Vi brugte dagen på en lille bakke på godt et par hundrede meter, hvor man kunne tage et rullende fortov tilbage til starten af bakken. Det var absolut for begyndere men rigeligt udfordrende for os på den første dag. Vi fik alle kørt nogle gode ture med kun ganske få styrt og ingen skader, og der var ikke meget spræl i flokken, da vi slog os ned i lejligheden med Nissernes Ø og take out fra den lokale pizzasmed til aftensmad.
I morgen formiddag har vi personlig træner på i tre timer, og så håber vi at lære nogle gode tricks, der måske kan sende os ud på de rigtige løjper.

De sidste krampetrækninger inden juleferien.

Det har været nogle hektiske uger for at blive klar til juleferien. Foruden skolegangen, der heldigvis bød på lektiefri for begge pigerne den sidste uge, har der været et utal af arrangementer, som lige skulle nås også.
Blandt andet afholdt skolen et "skater party", som i bedste 60'er stil var med pizza, colaer og discomusik mens man drønede rundt på sine skøjter. Her er Emma med sin tyske veninde Elisa på vej rundt i fuld fart. Pigerne nød det, men det tætteste Jan kom på julestemning af det var da, at han til forveksling lignede Bambi på is, da han fik et par rulleskøjter på....

Ude på strandpromenaden har der i december været det årlige "holiday lights at the beach", som vi selvfølgelig også måtte ud og se. Hele vejen langs strandpromenaden og på stranden ud mod Atlanterhavet var der pyntet op med lys. Da det er en små fire km. lang promenade, så det ganske imponerende ud. Normalt er strandpromenaden ellers kun til fodgængere og cykler, men i bedste amerikanerstil var den åbnet for biler til lejligheden, så man kunne spare på energien, mens man sad i sin bil og så det hele. Og så fik man udleveret en CD med julemusik ved indgangen, så man rigtigt kunne komme i julestemning. Det ville lige have været noget for farmor.

Ellers er fritiden de seneste uger gået med diverse hyggelige arrangementer hos vores danske venner, og i går havde vi selv inviteret naboerne til glögg og æbleskiver. Det var ganske hyggeligt, selvom det bare ikke kan måle sig med en tur i Mogens' plantage med vennerne fra Solvænget.

Selvom det har været travlt, har vi nydt det, men NU er vi altså også klar til at tage afsted. Meeko er blevet afleveret på Kitty Island, og julegaverne er pakket ind og lagt i bilen. Den er pakket med så meget, man tror det er løgn, men et 7½ fods plasticjuletræ fylder jo også en hel del... Pånær de 20 grader minder vejret ellers en del om dansk julevejr - det øser ned. Jan ringede dog lige til Snowshoe, hvor det var begyndt at sne her til morgen, og ellers bliver der jo lavet kunstsne om natten. Selvom de professionelle rynker på næsen af det, er det sikkert godt nok til os fire. Skiferien går til Snowshoe Mountain, som ligger i West Virginia - forventeligt små seks timers kørsel herfra. Snowshoe er markeret ved det blå iskrystal, og vi bor jo ved det grønne hus. Tredje juledag skal vi så køre ned langs den bjergkæde, der hedder Apalacherne (med mindre vi er på hospital med brækkede ben) til en hytte vi har lejet i Smokey Mountains National Park. Det er ved den røde nål. Her skal der bare slappes af med spil, julegaver og hygge i den udendørs hottub, hvor vi håber bjørnene ikke er gået i hi, så vi kan få set sådan en... Lige uden for parken ligger en lille by, som er en tro kopi af en tyrolerby i Alperne, og hvor der holdes en stor udendørs byfest nytårsaften, som vi planlægger at deltage i.

Vi vender først tilbage til Virginia Beach nytårsdag, så når vi kører herfra om et par timer, er vi uden kontakt med omverdenen i et stykke tid. Vi vil derfor ønske alle jer derhjemme en god jul og et godt nytår. Vi håber I får en dejlig tid med familie og venner og sender de varmeste tanker til jer alle med tak for den støtte i har givet os i 2008, som har gjort det hele meget lettere for os.

En dejlig juleoverraskelse.

Herovre er vi bare SÅ klar til, det skal blive jul. Pigerne har haft "no homework days" de seneste dage, så eftermiddagene er gået med at lave peberkagehus, pebernødder og æbleskiver. Peberkagehuset er nu faldet fra hinanden (måske det kunne mærke jordskælvet i Danmark...), men det er også godt nok, for så kan det jo spises.
Da vi alle var kommet hjem i dag efter den sidste arbejdsdag i 2008, var vi rykket i stuen med pebernødder og resten af huset for at hygge. Lige som vi havde fået hældt teen op kom postbuddet med en stor pakke til os. Den var fra Danmark, og sørme om ikke familien Kristensen havde sendt en julegave til os. Timingen var jo perfekt, så den blev straks åbnet, og som det kan ses var smilene brede. Både fordi hilsenen hjemmefra varmede, men også fordi den var fyldt med gode sager. Slik, flag og en sjofel kalender som vi er i tvivl om, hvorvidt det egentlig er Pia eller Leif som har muntret sig med at indkøbe. Det bringer vist nok uheld at bladre frem, men vi tilstår - vi har smugkigget, og der er basis for et par gode grin med hilsen til nr. 96 et par gange i løbet af det nye år.
Sidst men ikke mindst var der hjemmerøget dyr i pakken, som var blevet vacuumpakket og lige klar til at medbringe til nytårsmiddagen. Det var en hyggelig hilsen, da vi jo de seneste år har fejret vores nytår sammen med de glade jyder i nr. 96 med dyrekød på menuen.
1000 tak til Thea, Mathias, Andreas, Pia og Leif for en rigtig dejlig overraskelse. Vi vil tænke på jer nytårsaften, når vi nyder middagen, og formentlig hver morgen i 2009, når vi starter dagen med en sjofelhed ;o)

Julepakke hjemmefra.

Da vi i sin tid holdt afskedsmorgenmad hjemme på vejen, havde en del af venneflokken truet med at sende en gave til jul. Forleden kom posten med en KÆMPE pakke, som viste sig at være fra Solvænget. Den har ligget og tronet på køkkenbordet i et par dage, og er blevet godt og grundigt mærket og trykket på. Da den heldigvis ikke var påklistret restriktioner for åbningstidpunkt tog nysgerrigheden overtaget i dag, hvor vi rigtigt var i julestemning efter besøget hos julemanden.
Frem med de sidste pebernødder og ind på spisebordet med pakken, hvorpå vi kunne åbne. Det er en rigtig dejlig pakke fyldt med dansk jul (julepynt, gran, julekalender og hjemmebagte pebernødder -mmmmm), blade, slik - og LEVERPOSTEJ!!! Det prikker lidt i hjemveen, og man kan ikke undgå at savne sine venner sådan en dag, men som det ses var smilene brede over indholdet og tankerne, som fulgte med. Tusind tak til Marna, Keld, Niklas, Kasper, Maibrit, Helmuth, Lasse, Mille, Jette, Mogens, Anne, Louise og Rasmus for pakken, som vi blev meget glade for.

Juleforberedelser i Virginia Beach.

Så er juleforberedelserne gået igang herovre. I bedste "Fars Fede Juleferie" stil er husene på gaden blevet udsmykket med lys i alle afskygninger, og som det ses på billedet herunder, er vi også hoppet med på vognen. Det ser nu hyggeligt ud, og derudover har vi sat rensdyr med lys i op i baghaven. Selvfølgelig er nisserne også fundet frem indendøre.

I dag var julemanden med frue på besøg. Hér på gaden er en lille pavillion, hvor grundejerforeningens "have-afdeling" havde arrangeret julemand med slik, kager og varm æblecider. Det var såmænd meget hyggeligt, men som det ses, er det altså lige knap julevejr herovre, og jul er nu engang ikke det samme uden sne og bidende kulde.
Mie fortalte lidt modvilligt julemanden om sine ønsker, men Emma mente nok, at hun var blevet for stor til den slags narrestreger. Vi fulgtes med den danske Maersk familie, som bor på vejen, og sluttede vores julemands-encounter med friskbagte pebernødder hjemme hos os.

Det dér med grundejerforeningen er i øvrigt et kapitel for sig. Vi bor i den mondæne ende af byen, og folk går meget op i deres huse her. Vi mistænker lidt, at det også har noget at gøre med at signalere status. Hvad der end er årsagen, er her virkelig nydeligt. Der er regler for, hvordan postkassen skal se ud, hvordan "Til Salg" skilte skal se ud, hvis huset er til salg, hvor mange træer, der skal være på grunden og you name it... Der er også en haveafdeling i foreningen, som blandt andet udnævner månedens flotteste have. Rygtet vil vide, at en repræsentant fra foreningen også giver én en høflig påmindelse, hvis ens vedligehold ikke menes at leve op til standarden. Sådan..!!

Garden of Lights.

Her til aften var vi inde i Norfolk botaniske have og se den årlige udstilling "Garden of Lights". Det var rigtig flot. Hele den botaniske have var udsmykket med lys, og så blev man kørt rundt i et lille tog for at nyde showet. Det var mildest talt en "bumpy ride", så billederne er af tvivlsom karakter, men man kan måske nok få en fornemmelse af, at det var ret flot. Her kunne Kaj alligevel ikke være med mere.
Inden køreturen deltog vi i en slags julestue, hvor pigerne lavede pynt til juletræet, og hvor vi fik småkager og varm kakao.
Aftenen sluttede vi af på Pizza Hut, da Mie havde fået endnu et gavekort i "flidspræmie" i skolen. Vi gamle er lidt stolte af hende, og Emma er selvfølgelig utilfreds med, at der ikke gives den slags præmier i hendes klasse. Hun må nøjes med ros og slik om fredagen.

1. advent.

Så blev det også første advent herovre.
Jan havde ellers bundet en krans af nogle blade fra en busk i haven, der ligner laurbærblade. Det var et kæmpearbejde, for den blev bundet blad for blad, men den var rigtig flot, da den blev færdig. Desværre tørrede bladene og krøllede sammen, sa den lignede en sommerhat efter et par dage.
Så Rikke måtte på planteskolen efter gran. Det viste sig at være mere værd end guld herovre, så faktisk sendte vi Mogens og Helmuth en lille tanke. De ville hurtigt kunne blive et par holdne mænd herovre, for et juletræ i ædelgran på 210 cm. i højden kostede 1000 dollars..!! på planteskolen. Til de priser kunne vi godt nøjes med bare en smule gran for duftens skyld, så det blev desværre ikke til en hel krans i år. Rikke og pigerne fik dog lavet denne fine adventsdekoration, så vi vanen tro kunne nyde første advent med lys og æbleskiver i stuen.