Den gamle mand og havet.

I søndags var Jan inviteret med Jørgen ud og fiske på Cheasapeake Bay. Ifølge historierne plejer Jørgen at hjembringe både hajer, rokker og flyndere, så det var med forventingerne helt i top, at Jan og Jørgen søndag morgen kl. 7 stævnede ud. Desværre blev det på trods af ihærdige forsøg ikke til det helt store hvad angår fangsten, så opmærksomheden blegnede lidt som timerne gik. Desværre, for efter en fire timers tid uden at der var sket NOGET SOM HELST, var interessen rettet mod sandwiches og snakken, så da der endelig var en haj der huggede på blæksprutten lige i overfladen, sad begge to som forstenede og kiggede uden at få lavet modhug. Pokkers også. Nå, men hey... Det var en hyggelig tur, Jan undgik søsyge (i store træk), og på vejen ind sejlede vi forbi Ft Story (der hvor vi sidste weekend var på stranden) og så delfiner. De holder tilsyneladende til i brændingen dér hvor Cheasapeake Bay møde Atlanterhavet, og det er nu en ret fed fornemmelse at sejle midt i en stime på 10-15 delfiner i et par og tyve grader sidst i september. Hajer eller ej...

Endelig velkomstfest.

I fredags blev vi officielt budt velkommen ved en stor velkomstfest, hvor alle danskerne var samlet. Festen blev holdt ved Pernille og Peer (Emilies forældre), og det var hyggeligt, selvom vi var lidt trætte efter en lang uge i skole og på job. Man er lidt slidt herovre, når man når fredag eftermiddag med de lange dage.

En tur på stranden.

Sidste uge var en hård omgang, med lange arbejds- og skoledage, i byen fredag og gæster lørdag, så da det endelig blev søndag, stod den på rendyrket afslapning. Det foregik ved at tage til stranden med stole og køletaske. Det er så småt ved at være slut med sommeren, og det var for koldt til at bade, så pigerne havde taget sandkassetingene med og nød den store sandkasse. Selvom det er for koldt til at bade, er her stadig mellem 20 og 25 grader, så det var skønt. Og så er det altså en særlig fornemmelse at være ved stranden med hangarskib i baggrunden, pelikaner i luften og delfiner i bølgerne. Vi var ude, hvor Atlanterhavet og Cheasapeake Bay løber sammen, og hvad end årsagen er, holder delfinerne ofte til der. Til tider var der mere en 10, der legede i brændingen. Måske man kan nå at se dem på de to nederste billeder. De er svære at fotografere, for de står ikke stille de bæster...
Området er i øvrigt vistnok kendt for sine fyrtårn, og hvis nogle har bemærket, at de er temaet på Rikkes nummerplade, så er det dem der står i baggrunden.

Den store is dag.

Da pigerne blev tilmeldt skolen i starten af sommerferien fik vi en masse papirer. Et af dem var en rigtig god overraskelse, for den handlede om skolens Ice Cream for Books program. Pointen var kort fortalt, at hvis man fik læst et vist antal bøger i løbet af ferien, ville man i det nye skoleår blive belønnet med is. Pigerne læste selvfølgelig begge som gale. Mie har (med Rikkes hjælp) lært sig selv at læse i løbet af det sidste halve år inden vi rejste, så hun kunne heldigvis også være med. I dag oprandt så den store dag, og på en kæmpe is i skolens forgang kunne man så på hver sin kugle finde navnene på de heldige (og flittige) elever, som skulle have is. Det nød pigerne. Kan I finde pigernes kugler..??

Nye venner fra bamsebutikken

Så har pigerne været i yndlingsbutikken igen. De snakkede i telefon med farmor i weekenden, og da farmor tilbød, at de kunne tage ud og købe sig noget fra hende og farfar, som de virkelig ønskede sig, var der ikke megen tvivl - Build a Bear it is...
Så da Jan havde en reception at deltage i om aftenen, tog pigerne i centret for at brænde penge af. Pigerne fik sig hver en kanin, som de længe har kigget på, så der er efterhånden trængsel af bamser på værelserne.

Pigerne møder Bearamy.

Pigerne er efterhånden stamkunder i Build a Bear butikken, og forleden mødte de Bearamy, som var på besøg. Det vakte stor jubel, og hun stillede gerne op til fotografering.

Så er vejret skønt igen.

Hannah var nu ikke så slem ved os, som forudsigelserne sagde. Masser af blæst og regn (vel omkring 25-30 mm), men ikke værre end en efterårsstorm hjemme i Danmark. Det værste var luftfugtigheden, som hele dagen lå mellem 95 og 100 %, hvilket er slemt, når det er små 30 grader varmt. Derudover er poolen er fyldt med blade, men det er vel et luksusproblem... Hun har dog vistnok givet en del vand andre steder, men hér gik det rimeligt til. Faktisk var det meget hyggeligt med en indedag, hvor vi fik boller og varm chokolade.
I dag er sommeren tilbage for fuldt drøn, men vi er på vej i biografen her til eftermiddag, hvor pigerne har forlangt at se Space Chimps.

Damebesøg i Virginia.

Så sidder vi ellers og holder vejret, mens vi venter spændt på det første damebesøg i år. Hun hedder Hannah, og har den seneste uge hærget nede omkring Haiti, men nu er hun på vej nordpå langs østkysten. Hovedkvarteret blev lukket tidligt i dag, så folk kunne nå at komme hjem og klargøre deres hjem. Hun skulle ellers først have ramt hér hos os i morgen tidlig lørdag, men det ser ud til, at hun gør sin entre lidt før. Og vi har da vist også fået fortroppen, for lige nu øser det ned, men Jan har været hjemme og handle, indfange katten og sætte alle løse dele fra haven i garagen. Så må vi se, hvor slemt det bliver. Nu er alting jo relativt. Hende her er "bare" en tropisk storm, så man forventer ingen omfattende skader, men vejrudsigten siger alligevel vindstød på 30 m/s og nedbør i et omfang på 15 cm på 1 time... Elselskabet regner heller ikke med, at det bliver så slemt, idet de "kun" forventer at miste strømmen ved 10-15% af deres kunder, og selv da kun i perioder. I en by med 2,5 millioner indbyggere synes jeg jo, at 10-15% alligevel er en sjat, men som sagt er alting relativt.
Det får vi jo måske syn for i den kommende tid, hvor der ligger en kategori 4 orkan ved navn Ike og roder rundt ude i Atlanterhavet med kurs mod det sydlige Florida, hvor den forventes enten at fortsætte vestover ind i den Mexicanske Golf eller nordpå op langs østkysten. Orkaner er kategoriseret fra 1-5, så 4 er ikke en venlig en, og det er da også med vidstød på 70 m/s. Alle siger pyt med Hannah - det er langt værre med Ike. Det tror vi så på og ser frem til en indeweekend med hygge og levende lys. På søndag skulle det hele være overstået igen.

Første skoledag.

Så blev det første skoledag for pigerne herovre, og det har været ventet med spænding. Mie ville slet ikke, og Emma kunne ikke falde i søvn i går aftes, men det skulle vise sig at gå over al forventning.
Rikke havde lovet at køre dem i skole og blive deromme, så hun var i nærheden, hvis man skulle få behov for lidt tryghed. Så da Jan havde sagt farvel, kørte alle pigerne i skole, til den store dag.
Først skulle man skrives ind. Der bliver gjort et stort nummer ud af at holde styr på alle på skolen, da skolen jo selvfølgelig har ansvaret for børnene, mens de er dér. Så da pigerne ikke kom med skolebus, blev de selvstændigt indskrevet, og Rikke fik et gæstekort, der skulle bæres synligt, så man kunne se, at hun hørte til. Det der med at have styr på børnene virkede så knapt så overbevisende, da Mie pludselig kom, at de havde været en flok på WC, og de andre (inkl. læreren) var gået uden hende, og nu kunne hun så ikke finde tilbage. Det hjalp Rikke dog med, og sjovt nok var læreren derefter ganske samarbejdsvillig. De er nemlig ellers ikke vilde med, at forældrene er i nærheden den første tid.
På nær denne lille episode gik dagen ellers over al forventning. Emma kørte med klatten og har allerede fået en flok veninder, som hun spiste frokost med, så Rikke måtte underholde sig selv i Emmas frokostpause. Som Emma sagde, var det smaddernemt med sproget - det var faktisk ligesom dansk, og hun forstod stort set alt, der blev sagt. Sådan!
Mie blev også modtaget med store knus fra naboens pige, og hun har fundet to nye veninder i klassen, som hun hyggede sig med til gymnastik. De har gymnastik i en time hver dag, og i dag gik det ud på at gå rundt i salen til musik, og så ellers stå stille, når musikken stoppede. Her slentrede Mie, Kaitlin og Morgan rundt og sludrede og havde det noget så gevaldigt. Mie ville dog gerne spise frokost med Rikke, og munden stod ikke stille på hende et øjeblik i frokostpausen. Det var vist alligevel rart at få snakket lidt dansk.
Da Jan kom hjem blev han altså mødt af et par trætte men glade piger, der er friske på at tage fat i morgen igen. Det synes vi to forældre er ret sejt!