Sight seeing i torden og regn.

Det var da godt, at vi tog den lange gåtur i går, for i dag styrter det ned i Washington.

Nå men vi skal jo have noget ud af det, nar vi alligevel er her, og der findes vel ikke dårligt vejr; kun dårlig påklædning..!? Vi startede dagen på en IHOP (International House og Pancakes) restaurant i Arlington med en ordentlig skudefuld æg, bacon og pandekager. Da det faktisk var tørvejr ovre i Arlington bestemte vi os for at tage op og se kirkegården. Vi nåede da også op og se vagtskiftet ved den ukendte soldats grav i næsten solskin.

En fantastisk oplevelse, hvor man for alvor mærker den respekt der er omkring soldater i USA. Her kunne Danmark godt lære noget...

Bedst som vagtskiftet var overstået begyndte tordenregnen igen. Det blev hurtigt klart, at det ikke havde i sinde at stoppe umiddelbart, så vi trodsede elementernes rasen og gik ned mod bilen. På vejen stoppede vi lige ved JFK's gravsted, som Emma har drømt om at se lige siden hun i Florida blev grebet af "space" og derfor også ser ham som den store helt.

Som det nok ses blev vi godt og vel våde, men nu sidder pigerne under dynen på hotellet og gasser sig med tegnefilm, så humøret er højt igen.

Turister i Washington DC

Inden vil flyver hjem, tager vi lige et par dage med sight seeing i Washington DC.

Det har været et fantastisk vejr, så vi tog en taxa fra hotellet ned til Abraham Lincoln monumentet, der ses i baggrunden på billedet af pigerne herover. Vi fik også set monumenterne fra Korea- og Vietnamkrigen.

Derefter gik vi langs Reflecting Pool op mod Gerorge Washington monumentet (den høje obelisk), og på vejen så vi det nyopførte monument for 2. Verdenskrig.

Til sidst gik vejen mod hotellet op forbi Det Hvide Hus for at se om George gav aftensmaden.

Det gjorde han ikke, så det blev til room service på sengekanten, hvilket nu også var meget hyggeligt.

Det blev da til en gåtur på et par miles, så pigerne sov godt om natten.

V8 i solnedgangen og verdens møreste oksekød.

Vi har rigtigt fejret vores sidste dag i Virginia Beach i denne omgang.
Mens pigerne slappede af i hotellets pool, var Jan ude ved en af danskerne og prøve en tur i hans Corvette. Det har været en fantastisk vejr i dag - næsten 30 grader - så turen blev nydt med kalechen nede, så man rigtigt kunne nyde varmen og lyden fra den 270HK 5,7 liters V8 motor.
Efter udlevelsen af enhver drengs drøm, tog vi ud og spise på et fremragende steak house. Pigerne fik steak og fritter, og mor og far fik hver en 400 gr. bøf af kobe kød. Kobe kød er fra særlige japanske okser, der indtil deres endeligt lever et bedre liv end de fleste mennesker. De drikker øl og masseres dagligt, og resultatet er det møreste oksekød som denne verden kan byde på. Mmmmm.
I morgen går turen så til Washington DC, hvor vi skal holde et par dages ferie, inden turen igen går hjemad på mandag.

Hvordan kommer man ud af Washington?

Vi skal på besigtigelsesrejse, og flyver ud fra Billund kl. 06.30. Vi ankommer til Washington DC kl. 14.00 og straks begynder de "matematiske udregninger" for, hvordan vi kommer hurtigst igennem immigration og told. Jan har på en tidligere rejse fundet ud af, at hvis man har Nato papirer, så kan man gå ind i køen for amerikanske statsborgere. Da vi piger ikke har Nato papirer er vi noget spændte på, om vi bliver afvist og må om bag i køen med udlændinge. Vi er heldige, alle kommer igennem, og er ude i ankomsthallen i løbet af 30 min. Vi er meget lettede over hvor let det gik, og nu skal vi bare have en bil og så afsted mod Virginia Beach.
Som altid er Jan velforberedt med navigationsanlægget i forruden og det kan ikke gå galt, han har jo taget turen før. Jeg mener, at kunne huske fra min tid på disse kanter, at ring-motorvejen udenom Washington har skiltning mod Richmond og derfra til Virginia Beach. Men man skal jo aldrig stille spørgsmålstegn ved det som navigationen siger for den har jo GPS, og desuden har Jan jo før taget turen uden problemer...
Lige uden for lufthavnsområdet begynder vejene at dele sig på kryds og tværs. Jan og navigationen kommer desværre til at køre af forkert, og pludselig er vi på skovtur. Jan og navigationen beslutter sig for, at kører tilbage mod lufthavnen og så komme på rette kurs. Desværre er der ikke lige så mange afkørsler den anden vej. og vi er nødt til at hele vejen tilbage til lufthavnen og ind forbi teminalbygningen igen. Vi starter forfra, og Jan og navigationen er igen på sporet. Lige til vi igen når til delingsstedet. Igen vælger "de" den forkerte afkørsel, og atter må vi omkring lufthavnsterminalen. Jan er nu noget desillusioneret med hensyn til både GPS og egen retningssans. Fru GPS bliver, ikke slukket, men dog ignoreret da vi for tredie gang når til indfletningen. Selv om det er tæt på 100 år siden jeg har været i Washington, så prøver vi de anvisninger jeg giver og snart er vi på vej mod Richmond og Virginia Beach. Det var rigtig fint. at vi kom hurtigt ud af lufthavnen, men det indhentede blev hurtigt ædt op af sightseeing omkring Dulles airport. Måske man skulle sætte et skilt op med max. 3 omgange...

Historien om de forsvunde pas.

Det har været et par hektiske dage. Ugerne op til påske blev brugt på hårsætning og fotografering til fire nye pas, så vi har til hele perioden. Ugen før påske blev de sendt til den amerikanske ambassade, efter Jan i flere timer havde udfyldt visumansøgninger. Vi vidste godt, at den pige i Forsvarets Personeltjeneste, der skulle hjælpe med dette, havde ferie i ugen efter påske, så i al den stund der gik, havde vi lykkeligt glemt alt om pas.
Da vi jo tager til Virginia Beach på besigtigelsesrejse på mandag, ville Rikke i søndags lige høre, om Jan havde styr på det med passene. Og det havde han selvfølgelig ikke...
Så da Jan mødte på arbejde i går, ringede han til Forsvarets Personeltjeneste, hvor det efter lidt snak frem og tilbage stod klart, at passene var væk. De var sendt fra ambassaden i torsdags, og ingen havde set dem siden. Da de samtidigt, uvist af hvilken årsag, var sendt med almindelig post i stedet for anbefalet, kunne de ikke lige spores.
Dagen i dag har derfor været noget hektisk med at fremtrylle den ene mere underlige nødløsning efter den anden. Meeen til middag i dag ringede Personeltjenesten, at man havde lokaliseret vores pas, og at de er på vej med anbefalet post.
Så det blev alligevel en dejlig dag, og nu glæder vi os bare til at komme afsted på mandag.

Så fik vi også flybilletter

Så fik vi også flybilletterne bekræftet. Vi flyver fra Kaup lufthavn mandag den 30. juni kl 0945. I københavn har vi så lige knap to timer til at skifte til SAS flyveren, der afgår mod Washington DC kl. 1220. Om alt går vel lander vi i Washington kl. 1500, hvor vi skal med bil de sidste par hundrede kilometer ned til Virginia Beach. Det er en køretur på ca. fire timer.
Vi har også fået billet til Meeko, der skal medbringes i en lille sportstaske på flyveren. Stakkels hende...
Når vi kommer til Virginia Beach, skal vi bo midlertidigt i en ferielejlighed, indtil ejeren af vores hus er færdig med at gøre huset klar til os. Det tager ca. tre uger.