mandag den 31. marts 2008

Så er flyttetilbuddet i hus

Så har vi fået godkendt vores flyttetilbud. Det betyder, at flyttemændene kommer den sidste skoledag - fredag den 27. juni - og pakker indtil søndag. Mandag morgen den 30. juni skal vi så flyve fra Karup til Washington DC via København.

lørdag den 29. marts 2008

Her skal vi bo.

Vi har nu fundet det hus, som vi skal bo i, mens vi er i USA. Huset ligger på Church Point Road i Virginia Beach, og som det nok fremgår af billederne, er det et rigtig dejligt hus. Vi glæder os til at bo der og til at bade i poolen til sommer. Mange vil også blive glade for at høre, at der er god plads og et dejligt gæsteværelse med eget bad.
Vi tager alle fire over og kigger på huset om 14 dage, hvor vi skal på besigtigelsesrejse sammen. Vi har i dag også fået mail fra skoleinspektøren, hvor pigerne skal gå i skole, at vi gerne må komme på besøg, mens vi er der. Så om 14 dage, skal vi også se skolen. Det er spændende.